Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Schröder klæber til taburetten i SPD

Gerhard Schröder og Franz Müntefering før dagens møde i SPD. - Foto: AP
Gerhard Schröder og Franz Müntefering før dagens møde i SPD. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Gerhard Schröder klæber fortsat til taburetten. Det var ventet, at SPD's partiformand Franz Müntefering ville have meddelt, at Tysklands endnu regerende socialdemokratiske kansler trækker sig tilbage som toppolitiker. I stedet holdt partiformanden stolen varm under manden, der mod alle odds sikrede sit parti et tåleligt valgsejrnederlag, og som i de sidste ugers koalitionsforhandlinger med CDU/CSU har opnået maksimale indrømmelser alene ved stædigt at true med at blive. Stolen holdes varm Tidligere i dag kunne avisen Passauer Neue Presse berette, at Schröder havde besluttet helt at forlade toppolitik. Men på dagens pressekonference i SPD's berlinske hovedkvarter bad Müntefering journalisterne om tålmodighed. Ifølge nyhedsbureauet AP fortalte Müntefering, at Schröder vil spille en rolle i de nærmere regeringsforhandlinger i det kommende stykke tid, men at det endnu er uvist, om Schröder vil få en topplads i regeringen. Vil tage ansvar Müntefering sagde også, at man sigtede på at danne en stabil regering for de kommende fire år. »Vi har i dag tydeliggjort, at vi er parate til at tage et ansvar. Det er en vigtig afgørelse for vores land og for de tyske socialdemokrater, og det vigtige er nu at få fornyet Tyskland og sikret den sociale retfærdighed«, sagde han og fastslog, at den nye regering skal være et stabilt, fireårigt samarbejde. Respekt for Schröder I det hele taget mindede partiformandens overstrømmende ros til den afgående kansler betænkelig meget om de høflighedsfraser, der er ganske almindelige, når bestyrelsesformanden i en stor erhvervsvirksomhed siger farvel til sin hidtidige direktør med en rundhåndet faldskærm, gode anbefalinger og et spark i røven. »Hans afgørelse er blevet mødt med stor respekt«, sagde Müntefering ifølge Ritzau. Først i spidsen til november Den nye Forbundsdag konstituerer sig den 18. oktober, men CDU-leder Angela Merkel ser altså tidligst ud til at blive valgt til Tysklands første kvindelige regeringschef af parlamentet i november. Hun kommer til at stå i spidsen for den anden store koalition i forbundsrepublikkens historie, efter at CDU/CSU og SPD også regerede sammen fra 1966 til 1969.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her