Dansk statsborger deltager i oprøret i Irak

En dansker af arabisk afstamning deltager i oprøret i Irak - Foto: AP
En dansker af arabisk afstamning deltager i oprøret i Irak - Foto: AP
Lyt til artiklen

En eller flere af oprørerne i Irak er af arabisk oprindelse, men har dansk pas. Det siger den irakiske indenrigsminister, Bayan Jabr, i et interview med den engelsksprogede arabiske avis Asharq Alawsat. Indenrigsministeren bliver spurgt om identiteten på terroristerne i irak, og han svarer, at 'de tilhører forskellige nationaliteter'. »Vi har en amerikaner og endnu en britisk terrorist. Der er også terrorister fra Frankrig, Danmark og Italien. De er af arabisk oprindelse men har vestlige pas«, siger han uden at fortælle, om der er en eller flere danskere involveret. 2.000 oprørere dræbt Det er uklart, om danskeren er taget til fange, men indenrigsministeren siger, at myndighederne har sporet 'terroristernes bevægelser, opholdssteder, grupper, fotos, pas og de grænseovergange, de bruger'. Jabr tilføjer, at de fleste udenlandske oprørere er arabere, og at der nu er omkring 900 af dem tilbage. I de seneste måneder har sikkerhedsstyrker dræbt op imod 2000 arabiske oprørere fra udlandet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her