Den amerikanske millionær Greg Olsen er efter et ophold på 10 dage om bord på Den Internationale Rumstation (ISS), som er i kredsløb om Jorden, tilbage i sit naturlige miljø. Kort før midnat mandag gik han om bord i en russisk Sojus-rumkapsel på ISS, og tirsdag morgen landede kapslen i Kasakhstan. 120 mio. kroner Med i fartøjet var også kosmonauten Sergej Krikalev og astronauten John Philips, der har været om bord på ISS i seks måneder. De to blev afløst af Valerij Tokarev og William McArthur, som ankom til ISS sammen med Olsen, der har betalt 20 mio. dollar (ca. 120 mio. kr.) for turen. Greg Olsen var den tredje såkaldte rumturist, der har besøgt ISS.
Rumturist Olsen er landet igen
Lyt til artiklen