40 børn reddes fra jordskælvsramt skole

Pakistanske børn i Kashmirs største by Muzaffarabad får nødhjælp. I byen Balakot lykkedes det redningsarbejdere på tredjedagen efter jordskælvet, at få 40 børn reddet fra en sammenstyrtet skole. - Foto: AP
Pakistanske børn i Kashmirs største by Muzaffarabad får nødhjælp. I byen Balakot lykkedes det redningsarbejdere på tredjedagen efter jordskælvet, at få 40 børn reddet fra en sammenstyrtet skole. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Pakistanske soldater og franske redningseksperter har arbejdet hårdt med at komme ned gennem ruinerne efter en skole i Balakot, der ramlede sammen under jordskælvet lørdag. Flere personer havde ifølge pakistansk tv observeret livstegn i form af lyde fra den sammenstyrtede skole. Men først tre dage efter jordskælvet kom hjælpen ned til børnene. Ifølge nyhedsbureauet AP lykkedes det under store anstrengelser og med stor forsigtighed redningsarbejderne at løfte murbrokkerne fra hinanden og komme ned til børnene. Kamp mod tiden 40 af dem er reddet ud i live, mens der også blev fundet 60 døde børn. Børnene er blandt de omkring 370 elever, som blev fanget under ruinerne af 'Shaheen Foundation School' i Balakot, en by i det nordvestlige Pakistan, som blev meget hårdt tilredt af det kraftige jordskælv. Det var den pakistanske tv-kanal 'Geo', der talte med journalister, militærfolk og lokale på stedet via telefon. Området er stadig isoleret af jordskælvet og meget svært at nå frem til. Men redningsarbejdet i skolens ruiner fortsætter med de franske redningsfolk og soldater i en urimelig kamp mod tiden for at få børnene ud i live. De lokale beboere havde forsøgt at fjerne murbrokker med de bare hænder siden lørdag, men mandag ankom det lille hold franske eksperter og pakistanske soldater, som nu er i gang med redningsarbejdet. Frygter 90.000 døde Det officielle tabstal for jordskælvet lørdag, der ramte i den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir med en styrke på 7,6 på Richter-skalaen, er nu på vej mod 30.000 mennesker. Men de pakistanske myndigheder frygter, det kan ende med, at 90.000 mennesker har mistet livet som følge af de kraftige rystelser og de sammenstyrtede bygninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her