Israels Højesteret forbyder 'menneskelige skjold'

Det israelske militær må ikke længere benytte arresterede palæstinensere som 'menneskelige skjold' under razziaer mod mistænkte terrorister. - Arkivfoto: AP
Det israelske militær må ikke længere benytte arresterede palæstinensere som 'menneskelige skjold' under razziaer mod mistænkte terrorister. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Det er ikke tilladt for det israelske militær at benytte arresterede palæstinensere som 'menneskelige skjold', når soldater vil beskytte sig mod angreb fra rasende tilskuere. Det fastslog Israels Højesteret torsdag. Den praksis er en overtrædelse af international lov, siger dommen. Menneskerettighedsgrupper havde bragt sagen op for domstolen. Forbud blev overtrådt I august 2002 udsendte retten et midlertidigt forbud mod praksis med brugen af arresterede som skjold. Menneskerettighedsfolk har siden fremført, at militæret gentagne gange har overtrådt det midlertidige forbud. I torsdagens afsluttende afgørelse ved Højesteret sagde dommen, at brugen af 'menneskelige skjold' er »et skred ned ad en skråning mod en alvorlig overtrædelse af international lov«. Soldater tvang 'skjold' foran sig »Dette er en vigtig beslutning. Men vi må se, hvordan militæret efterlever den«, siger Marwan Dallal, advokat for den israelske menneskerettighedsorganisation 'Adallah' til nyhedsbureauet AP. Praksis med brugen af arresterede palæstinensere som skjold blev debatteret hedt i foråret 2002, da det israelske militær gennemførte en større offensiv på Vestbredden som svar på en række palæstinensiske selvmordsbomber. Under razziaerne tvang soldater flere gange de arresterede palæstinsere foran sig, når soldaterne gik frem mod huse og gemmesteder. Student dræbt som skjold I august 2002 kom emnet igen på dagsordenen, da en 19-årig palæstinensisk student, Nidal Daraghmeh, blev dræbt under en aktion med brug af ham som skjold ved byen Tubas på Vestbredden. Daraghmeh blev tvunget til at gå frem til et hus, hvor et højtstående Hamas-medlem gemte sig. Der blev skudt fra huset, og både Daraghmeh og Hamas-medlemmet døde under skudvekslingerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her