Alligatoren har fået udenlandsk konkurrence i toppen af fødekæden i Everglades sumpområdet i Miami, USA. Det kunne såmænd have være en scene i en skrækfilm, da en alligator og en burmesisk python-slange i sidste uge ramlede sammen i en voldsom kamp om herredømmet i sumpene. Den fire-meter lange kvælerslange har øjensynligt haft overtaget, indtil den nærmest eksploderede, mens den forsøgte at sluge den to meter lange alligator levende. Et førsteklasses rovdyr Men eftersom begge rovdyr døde, må kampen foreløbig siges at være endt uafgjort. Kampen om toppen i fødekæden bekymrer ifølge nyhedsbureauet AP biologerne i Florida. De er bange for at de 'fremmede' burmesiske pythoner truer værtsdyrene i den amerikanske nationalpark. »Det betyder, at intet dyr i Everglades er i sikkerhed for pythonen - et førsteklasses rovdyr«, siger Frank Mazzotti, professor i vildtbiologi ved Floridas universitet. Slangen eksploderede Det er den fjerde dokumenterede kamp mellem de to rovdyr over de seneste tre år i Everglades. Mødet mellem de to kæmper blev opdaget af en helikopter-pilot og en forsker, som i sidste uge spottede de døde rovdyr og fotograferede dem. Slangen blev fundet nærmest revet midt over - med alligatorens bagben og hale stikkende ud fra midten af kroppen. Mazzotti mener, at alligatoren har kæmpet så kraftigt imod, mens slangen forsøgte at sluge den, at slangen er eksploderet. I tidligere møder mellem de to rovdyr, er det alligatoren, der er kommet bedst fra kampen. Kan være trussel mod mennesker »Vi håbede, at alligatoren kunne kontrollere den burmesiske python«, siger Frank Mazzotti. Ifølge vildtbiologen kan kvælerslangen true mange af Everglades' mindre dyrearter, som man ellers forsøger at beskytte. Og Mazzotti afviser heller ikke, at de store pythoner kan være til fare for mennesker. Det vides ikke, hvor mange pythoner, der konkurrerer med de flere tusinde alligatorer i Floridas sumpe, men 150 er blevet indfanget over de seneste to år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























