Sikkerheden er betydelig skærpet i New Yorks undergrundssystem efter, at myndighederne har offentliggjort, at en bombetrussel for første gang er blevet rettet mod undergrunden. New York befinder sig i 'orange' alarmberedskab, det andet højeste niveau, som indikerer, at der er en høj risiko for terrorangreb. Højtstående militærfolk siger ifølge New York Times, at bombetruslen kommer fra Irak, og at to mistænkte personer med forbindelse til al-Qaeda er blevet anholdt under en stor militæraktion i landet. En tredje person er eftersøgt. Terrorgruppe på 20 personer Ifølge FBI var de tre mænd på vej til New York, hvor de skulle møde en terrorgruppe på op til tyve personer, som står bag bombetruslen. Angiveligt har terroristerne planlagt at bruge klapvogne, dokumentmapper og pakker til at gemme flere bomber, som de ville detonere i New Yorks overfyldte undergrundssystem, der består af 26 linjer og hver dag besøges af cirka 4,5 millioner mennesker. »Det er en konspiration, som involverer mere end et dusin mennesker, der skal aflevere et antal bomber i undergrundsbanen«, sagde en kommunal ansat til New York Times. Efterforskning i gang Endnu er ingen blevet anholdt i New York, man en højtstående officer fra FBI siger til CNN, at hans folk er i fuld gang med efterforskningsarbejdet. »FBI-agenter og andre ansatte af den amerikanske regering arbejder døgnet rundt på at opklare alle aspekter af denne specifikke trussel«, siger inspektøren. Det er endnu uvist, hvornår angrebet skulle finde sted. Men nogle siger, at det kunne ske allerede i dag, og sikkerhedsfolket er i høj beredskab. Vær opmærksom! Alligevel opfordrer New Yorks borgmester Mayor Michael R. Bloomberg indbyggerne til at blive ved med at bruge undergrundsbanen. Samtidig advarer han mod mistænksomme personer og genstande. »Hvis I ser noget, så meld det. Ring 311 eller 911, hvis det er et nødstilfælde«, sagde han i pressen. Mens han talte patruljerede tusindvis af betjente i undergrunden. Politiinspektør Raymond Kelly lovede, at der vil være mindst en betjent på hver station samtidig med, at byens svært bevæbnede 'Hercules teams' sammen med andre specialtropper er i beredskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























