Flere humanitære organisationer beskylder de marokkanske myndigheder for de seneste dage i busser og på lastvogne at have kørt omkring 500 sorte immigranter fra den nordlige del af landet og 500 km syd på til et øde område ved grænsen til Algeriet, hvor de er blevet efterladt uden mad og drikke. Endestationen for i hvert fald én af deportationsruterne ligger i trekanten mellem grænsen og byerne Figuig og Bou Afa i et stenet terræn, hvor vestafrikanerne ikke har mulighed for at finde mad og drikkevand. SOS Racisme oplyser således i en pressemeddelelse, at 24 immigranter var døde af tørst i ørkenen. Indvandrere læsses af Indvandringskoordinator for Læger Uden Grænser (LUG), Carlos Ugarte, siger, at organisationen har lokaliseret omkring 500 indvandrere, som var blevet deporteret fra skovene ved den spanske, nordafrikanske by Melilla til et ørkenområde. »Vi har fundet frem til i hvert fald ét af de områder, hvor indvandrerne læsses af«, sagde Carlos Ugarte. »Det drejer sig om en gruppe på ca. 500 - børn, kvinder, mænd, gravide og sårede. Vi har taget dem under behandling. Vi vil forsøge at transportere de tre værst medtagne til Boufra, en halv snes kilometer fra stedet«. Overladt til sig selv Det drejer sig om mennesker, som er blevet fanget i nettet i de seneste dage, da marokkansk politi har finkæmmet skovene ved grænsehegnene til de spanske byer på det nordafrikanske fastland, Ceuta og Mellilla. Men hjælpe- og menneskeretsorganisationerne frygter, at de immigranter som i disse dage udvises fra Spanien til Marokko vil komme til at lide samme skæbne. De bliver, som Carlos Ugarte udtrykte det, overladt til sig selv uden vand eller føde i et ørkenområde, hvor der intet som helst er. »Det er meget begrænset, hvad vi kan gøre for at hjælpe. På stedet har vi to læger og en forsyningsmand. Dem sørger vi at forstærke med to hold, et fra Barcelona og et fra Rabat. Lige nu har vi sendt en lastbil med forsyninger af sted, blandt andet med drikkevand. Men disse mennesker har intet«, sagde indvandringskoordinatoren. SOS Racisme siger, at der i weekenden fandt masseanholdelser af immigranter sted i Rabat og Casablanca: »Mandag aften satte fire busser med 60 vestafrikanere kursen mod grænsen til Mauretanien midt i Sahara«. FN-kritik Blandt de deporterede var folk, som var dokumenterede asylansøgere og som dermed i teorien stod under FN's beskyttelse. Den delegerede for FN's Flygningehøjkommissær i Spanien, Carlos Boggio, har ifølge telegrambureauet EFE kritiseret Madrid for at have aftalt med Marokko, at de afrikanske indvandrere øjeblikkeligt kan smides tilbage over grænsen: »I Marokko overtrædes menneskerettighederne«. Carlos Boggio forlanger, at asyllovgivningen overholdes, også i forbindelse med proceduren med øjeblikkelig udvisning af illegale indvandrere, fordi »enhver fremmed bør have mulighed for at søge om asyl og få sin ansøgning behandlet seriøst. Det vil være en grov overtrædelse af menneskerettighederne, hvis det ikke tillades dem at benytte denne ret«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Kronik af Peter la Cour
Klumme af Christian Jensen




























