Måske det er hans sidste store optræden som tysk forbundskansler. Men Gerhard Schröder står i bare skjorteærmer på den vindblæste scene på en eng ved Elbens bred i Dresden og holder en slagkraftig tale, som om intet er afgjort. Kamp for at indhente forspring Her knap to uger efter, at hans socialdemokratiske SPD fik sit tredjedårligste valgresultat nogensinde og sammen med De Grønne mistede regeringsflertallet, ser det ud, som om Schröder prøver at gribe det allersidste halmstrå, der kan sikre ham magten. For 219.000 vælgere her i Dresden skal på grund af en kandidats død først stemme i dag. Selv om Schröder har erkendt, at det forsinkede forbundsdagsvalg ikke for alvor kommer til at rokke ved magtforholdene i den nyvalgte Forbundsdag, så kæmper han for, at SPD måske alligevel kan nå at indhente det konservative CDU's forspring på tre mandater. Slutspurt Gerhard Schröder ser ud til at prøve at gentage kunststykket fra valgkampen, hvor han overraskede alt og alle ved at sikre SPD et langt bedre valgresultat end spået. Godt nok rakte det ikke til flertallet, men da CDU klarede sig langt dårligere end ventet og kun fik 0,9 procentpoint flere stemmer end SPD, har Schröder hidtil nægtet at give op. »Jeg vil også i de kommende år i spidsen for forbundsregeringen kæmpe for landets fornyelse og det sociale sammenhold. Med mig ved roret kommer det ikke til at ske, at det økologiske og sociale bliver skændet«, råber Schröder hæst. Uden for hegnet for æresgæsterne står en lille flok og holder skilte op med slogans som 'Rødt kort til Schröder' og 'Retsforfølg løgnagtige politikere'. De er stødt over, at Schröder på valgaftenen førte sig frem som den selvsikre sejrherre, uden hvem en stabil regeringsdannelse ikke var mulig. »Han skal endelig erkende, at han har tabt! Vi er jo ikke i børnehaven«, siger en mand, der ikke vil fortælle sit navn. 'Intet alternativ' Men han ser ud til at være forholdsvis alene med den holdning herude på engen. »Der er jo ikke noget rigtigt alternativ. CDU lovede os blomstrende landskaber ved genforeningen, men der er ikke kommet andet ud af det end massearbejdsløshed. Schröder har en helt anden udstråling end Merkel, og det, at han skabte sig på valgaftenen, er da kun menneskeligt. Det var da meget værre, da Stoiber kaldte os frustrerede og dumme køer«, siger et ældre ægtepar med henvisning til Bayerns konservative ministerpræsident Edmund Stoibers udfald mod østtyske vælgere i valgkampen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























