Bombemænds hoveder skal hjælpe efterforskning

En af bomberne eksploderer i en café i byen Kuta. Eksplosionen blev fanget af en amatørfotograf. - Foto: AP
En af bomberne eksploderer i en café i byen Kuta. Eksplosionen blev fanget af en amatørfotograf. - Foto: AP
Lyt til artiklen

To danskere savnes efter terror­bomberne på den indonesiske ferieø Bali, oplyser Udenrigsministeriet til TV2/Nyhederne. Angiveligt er der tale om et par, der er på ferie. Udenrigsministeriet understreger over for TV2, at de savnede ikke nødvendigvis var i nær­heden, da bomberne eksploderede. Næppe blandt ofrene Den dan­ske ambassade i Jakarta besøgte i går Bali, hvor man sammen med det lokale konsulat og fastboende danskere konstaterede, at der ikke var tegn på, at der var danske statsborgere blandt ofrene. 22 mistede livet ved de tre bomber på halvøen Jimbaran og i byen Kuta - heraf var de tre angiveligt selvmordsbombemænd. Flere af de 19 ofre er endnu ikke identificeret. Afrevne hoveder Heller ikke de tre bombemænd er identificeret, og derfor har politiet offentliggjort billeder af de formodede bombemænds afrevne hoveder, oplyser BBC. De makabre billeder blev i dag offentliggjort i de lokale medier i håb om få oplysninger fra folk, der kender selvmordsbombemændene. Meget tyder på, at de tre ikke handlede på egen hånd men havde et større netværk i ryggen. Politiet mener, at al-Qaeda-grenen Jemaah Islamiah står bag bomberne. Gruppen stod også bag bomben på Bali i 2002, hvor 202 mennesker - heraf mange vestlige turister - mistede livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her