Mahmoud Abbas tvinges til at danne ny regering

Abbas tvinges nu til at danne en ny regering. - Foto: AP
Abbas tvinges nu til at danne en ny regering. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den palæstinensiske regering tabte i dag en tillidsafstemning i parlamentet, hvor et flertal ønskede, at præsident Mahmoud Abbas udpeger et nyt kabinet. Der var utilfredshed med, at regeringen ikke havde været i stand til at stoppe et væbnet kaos i Gaza efter Israels tilbagetrækning. Lovløse tilstande Parlamentarikerne støttede en rapport, som beskyldte regeringen under premierminister Ahmed Qurei for at have håndteret de palæstinensiske selvstyremyndigheders håndtering af krisen meget dårligt. Rapporten opfordrer Abbas til at »danne en regering, der er i stand til at leve op til sine forpligtelser«, samt »afskedige de ledere af sikkerhedsstyrkerne, som ikke har udført sine pligter ordenligt«, skriver Reuters. Den stigende harme over de lovløse tilstande fik 43 parlamentarikere til at stemme imod regeringen, mens kun fem stemte for. Vrede betjente Afstemningen fandt sted, efter at flere ophidsede palæstinensiske politifolk stormede ind i bygningen for at demonstrere deres vrede over manglende udstyr og ammunition. Militante Hamas-oprørere dræbte deres øverstbefalende under et angreb søndag, uden at politifolkene kunne svare igen - blandt andet på grund af mangel på ammunition.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her