EU udskyder forhandlinger om tyrkisk medlemsskab

Østrigs EU-ambassadør Gregor Woschnagg taler i telefon. Østrig er en af de mest skeptiske lande over for tyrkisk medlemsskab. - Foto: AP
Østrigs EU-ambassadør Gregor Woschnagg taler i telefon. Østrig er en af de mest skeptiske lande over for tyrkisk medlemsskab. - Foto: AP
Lyt til artiklen

EU's udenrigsministre formåede ikke at enes i tide til at holde den planlagte ceremoni kl. 17, som skulle markere starten på Tyrkiets optagelsesforhandlinger. Den tyrkiske regering overvejer nu et forhandlingsudkast fra EU, men det er uklart, om Østrig bakker op om EU-teksten. Mellem succes og fiasko Den østrigske udenrigsminister, Ursula Plassnik, sagde på et pressemøde, at drøftelserne mellem unionens udenrigsministre i Luxembourg balancerede på en »knivsæg« mellem succes og fiasko. »Det handler om at undersøge et alternativ, som træder i kraft, hvis Tyrkiet ikke klarer kravene, eller hvis EU ikke har kapaciteten. Vores tanke er, at i det tilfælde må et sort hul ikke opstå«, sagde Plassnik, som har været på kant med de 24 kolleger i spørgsmålet om Tyrkiet. På randen af afgrund Det er uvist, hvor længe den tyrkiske udenrigsminister, Abdullah Gül, vil vente med at rejse fra Ankara for at deltage i ceremonien. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, advarede om, at EU var »på randen af en afgrund«, og han advarede om alvorlige følger for samarbejdet, hvis det ikke lykkedes at få banet vej for optagelsesforhandlingerne med Anakara. Diplomater sagde, at Straw havde sagt, at en aftale om en forhandlingsramme var tæt på at kunne blive indgået. »Ja, vi er tæt på en aftale, men vi er også tæt på afgrundens rand«, sagde han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her