Tyrkiet og EU er blevet enige om at begynde optagelsesforhandlinger. Den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül er på vej til Luxembourg, hvor de 25 EU-lande har ventet hele eftermiddagen på at få svar fra tyrkerne. »Vi er nået til enighed, Jeg tager til Luxembourg«, sagde han, ifølge Reuters, da han forlod regeringspartiet AKP's hovedkvarter i Ankara. Fuldt medlemsskab Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan og hans embedsmænd har brugt 4 1/2 time på at analysere forhandlings-dokumentet, som EU's udenrigsministre igennem de seneste to dage har udarbejdet. Ankaras godkendelse kommer efter, at EU-landene sagde god for, at forhandlingerne skulle kunne ende med et fuldt medlemsskab, fremfor blot at tilbyde Tyrkiet et privilegeret partnerskab, som Østrig ville have det. I forhandlingsrammen indgår derimod en klausul, der hedder, at EU til enhver tid skal kunne genoverveje, om Tyrkiet skal være medlem af unionen.
Tyrkiet klar til forhandlinger med EU
Lyt til artiklen