Østrigs kansler er stolt af modstand mod Tyrkiet

Den østrigske kansler Wolfgang Schüssel er stolt af modstanden mod Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. - Foto: AP
Den østrigske kansler Wolfgang Schüssel er stolt af modstanden mod Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Efter 42 års venten har Tyrkiet endelig fået lov til at forhandle med EU om optagelse i unionen. Men optagelsesforhandlingerne begyndte først efter lange og svære diskussioner EU-landene i mellem. Forhandlingerne mellem de 25 EU-lande blev ført »på kanten af en afgrund«, sagde den britiske udenrigsminister Jack Straw. Særligt Østrig har været modstandere af at invitere Tyrkiet til forhandlinger, og nu siger den østrigske kansler Wolfgang Schüssel, at han er »stolt« af den østrigske modstand. Østrigsk blokering Østrig blokerede længe for Tyrkiet og krævede, at tykerne ikke nødvendigvis skulle tilbydes et fuldgyldigt medlemskab. Et krav som Tyrkiet har nægtet at forhandle under. Kort efter midnat begyndte så forhandlingerne efter den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül var budt velkommen ved en mindre ceremoni. »Dette er en win-win situation, og resten af verden vil også vinde«, sagde Abdullah Gül, og påpegede at et tyrkisk medlemskab kan bygge bro mellem kristne og muslimer. Østrigsk modstand Wolfgang Schüssel siger nu i et interview med den østrigske tv-kanal ORF, at der ikke har været nogen forbindelse mellem landets stålsatte modvilje mod Tyrkiet og lokalvalg i Østrig. Kun én ud af 10 østrigere støtter et tyrkisk EU-medlemskab, og regeringen er blevet kritiseret for at have protesteret over forhandlingerne med Tyrkiet for at sikre sig stemmer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her