Iraks regering i krise inden valget

Kun halvanden uge inden en folkeafstemning om Iraks nye forfatning er Iraks politiske forsamlinger i åbenlys krise. Regeringskoalitionen mellem shiamuslimer og kurdere slår revner, og de moderate sunnimuslimer truer med boykot af afstemningen i protest mod det, de ser som et kupforsøg fra regeringens side. Beduin på kamelryg Og oveni lurer landets første større diplomatiske krise, efter at Iraks indenrigsminister søndag kaldte Saudi-Arabiens kongehus for »tyranner« og landets udenrigsminister for »en beduin på kamelryg«. Det politiske system er dermed gennemrystet af uro op til den vigtige folkeafstemning og det kommende parlamentsvalg i december og samtidig med en større amerikansk militæroffensiv i det vestlige Irak. Politisk fifleri Mest presserende er sagen om selve folkeafstemningen, hvor sunnimuslimerne og andre modstandere af den nye forfatning mener, at regeringen prøver at gennemtrumfe et ja ved hjælp af politisk fifleri. Og de er ikke alene med deres kritik. Verdensorganisationen erklærede sig i går helt enig med sunnimuslimerne om, at tilhængerne af den nye forfatning benytter sig af ufine midler for at opnå et ja. »Vi har fortalt dem (regering og parlament, red.), at den beslutning, der er blevet taget, ikke er acceptabel og ikke overholder internationale standarder«, sagde en talsmand for FN Jose Aranaz i går til Reuters i New York. Den beslutning, han hentydede til, blev truffet af Iraks parlament - der er domineret af den regerende shiamuslimsk-kurdiske alliance - i søndags. FN's protest Ifølge reglerne for folkeafstemningen kræver et ja til den nye forfatning ikke blot, at et flertal stemmer for den. Hvis et stort flertal (to tredjedele af vælgerne i mindst tre delstater) stemmer nej, kan de blokere for den. Det giver sunnimuslimerne, der er imod det nuværende forslag til forfatning, en chance for at vælte den, selv om de kun udgør en femtedel af befolkningen. Men parlamentsmedlemmerne besluttede pludselig, at det skulle være halvdelen af de fremmødte vælgere, der skulle stemme ja, mens to tredjedele af de registrerede vælgere i tre provinser skulle stemme nej. En stor forskel i et land, hvor omtrent 60 procent af de registrerede vælgere rent faktisk møder op. Og det blev for meget for FN, at ordet 'vælgere' pludselig betød to forskellige ting. »Man kan ikke fortolke ordet på to måder i samme sætning. Vi bad om en fortolkning for to en halv måned siden. Den kom for sent, og den er forkert«, sagde Jose Aranaz. Han tilføjede, at han regnede med, at parlament og regering nu ville omgøre deres beslutning. Ingen forsoning Sker det ikke, er det endnu et alvorligt slag mod forsoningen i et land, der er gennemrystet af vold, og hvor det førhen nogenlunde fordragelige forhold mellem sunnier og shiaer langsomt nærmer sig åben borgerkrig. Og selv hvis regeringen og parlamentet trækker i land, er skaden sket. Sunnierne er igen blevet overbevist om, at de to andre befolkningsgrupper helst ser dem sat uden for den politiske proces. Men også internt i alliancen er der problemer, efter at det kurdiske parti PUK - som præsident Jalal Talabani er medlem af - i weekenden gav voldsom kritik af den shiamuslimske ministerpræsident, Ibrahim al-Jaafari. Tromler deres egen dagsorden Ifølge kurderne tromler shiamuslimerne deres egen dagsorden igennem og tager ikke hensyn til de kurdiske nøglesager som den politiske status for byen Kirkuk. En talsmand for Talabani sagde mandag, at al-Jaafari måtte gå af. Senere sagde han dog, at udtalelsen var hans personlige holdning. Præsident Talabani, der var på officielt besøg i Tjekkiet, afviste samtidig, at han ville af med al-Jaafari og opfordrede til, at koalitionen fortsætter. Det var ikke nok til at overbevise alle. Et ledende shiamuslimsk parlamentsmedlem, Baha'a al-Araji, krævede i går, at Talabani må stå skoleret for parlamentet og give en forklaring for kritikken af al-Jaafari. Samtidig er der et udenrigspolitisk opgør mellem to af de ledende medlemmer af regeringen, indenrigsminister Bayan al-Jabr (shiamuslim) og udenrigsminister Hoshiar Zebari (kurder), efter at al-Jabr i weekenden rodede sig ud i en diplomatisk krise med Saudi-Arabien. Frygt for Teheran Anledningen var, at Saudi-Arabiens udenrigsminister, prins Saud, offentligt havde luftet sin bekymring for, at det persiske og shiamuslimske land Iran fik voksende indflydelse på det arabiske land Irak. Mange af de shiamuslimske grupper, der er med i regeringen, har gode forbindelser til Teheran. Det er et ømt punkt, fordi alle de andre arabiske lande er regeret af sunnimuslimer, men flere af dem har store shiamuslimske befolkningsgrupper, især Bahrain og Saudi-Arabien. Bemærkningen fik al-Jabr til at kritisere det saudiarabiske kongehus og kalde dem »tyranner«, der undertrykker deres shiamuslimske landsmænd. »Irak er civilisationens vugge. Vi har lært menneskeheden at læse og skrive, og nu vil en eller anden beduin på kamelryg belære os«, sagde han. Undskyldning Mandag måtte udenrigsminister Zebari levere en formel undskyldning, og også parlamentets udenrigsudvalg undskyldte ordvalget, som endnu en gang har sat kiler mellem de forskellige befolkningsgrupper i Irak. Samtidig med det politiske virvar fortsætter det blodige oprør og kampene for at slå det ned. I går var det fjerde dag for den amerikanske offensiv i det vestlige Irak, hvor 2.500 amerikanske soldater har belejret den mellemstore by Haditha, der mistænkes for at huse oprørsbaser. Ifølge amerikansk militær er op mod 40 oprørere blevet dræbt på de fire dage.