Mudderskred, huse uden tag og lukkede oliehavne. Orkanen Stan, der i nat smadrede ind på Mexicos kyst har trukket et ødelæggende spor efter sig. Med en vindstyrke på knap 130 kilometer i timen blev orkanen nedgraderet fra kateori et til en 'tropisk storm' kort efter den havde gjort sin landgang. Alligevel er ødelæggelserne til at få øje på. Fare for oversvømmelser I havnebyen Veracruz har mange af de fattigeste oplevet at tagene er blæst af deres huse, og samtidig har store mængder af regn skabt frygt for oversvømmelser, skriver Reuters. 52-årige Juan Alvarado frygter for sit hus: »Jeg er bange for at vinden vil fjerne mit hus. Mine tre børn er derinde«. Indtil videre er byen sluppet for dødsfald efter Stans hærgen. Til gengæld kan orkanen få betydning for olieprisen. Mexico har lukket sine olie-havne, Dos Bocas, Cayo Arcos og Coatzacoalcos. Derudover er 270 oliearbejdere blevet evakueret fra fem platforme i Den Mexicanske Golf. 65 ofre I weekenden trak Stan sit spor over Yucatan-halvøen og efterlod sig mindst 65 ofre for oversvømmelser og mudderskred. El Salvador blev hårdest ramt med mindst 49 døde, i Nicaragua mistede seks mennesker livet, mens otte er meldt dræbt i Guatemala og to personer er døde i Honduras.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























