Terrorangreb rammer turister på Bali

Lyt til artiklen

To turistområder er blevet ramt af en serie eksplosioner på den populære ferieø Bali i Indonesien. Mindst 22 personer meldes dræbt og adskillige såret. Men dødstallet ventes at stige, fordi myndighederne endnu ikke har fået et overblik over omfanget af eksplosionerne. Ifølge Reuters er mindst 35 kvæstede turister blevet bragt til hospitalet på Bali. Flere udenlandske turister er blandt de dræbte. Indonesisk politi mener, at eksplosionerne skyldes bomber. Eksplosionerne der har ramt halvøen Jimbaran og byen Kuta er »helt sikkert et terrorangreb«, siger Ansyaad Mbai, der er et ledende medlem af den indonesiske antiterrorenhed til AP. »Det er frygteligt. Nogle ofre har fået hovedet sprængt væk«, fortæller et øjenvidne i Jimbaran til AP. Præsident fordømmer angreb Den sydøstasiatiske terrorgruppe Jemaah Islamyiah, der menes at samarbejde med al-Qaeda-netværket, er allerede nu udpeget som den hovedmistænkte. Den indonesiske præsident Susilo Bambang Yudhoyono fordømmer angrebet og har meddelt, at han vil rejse til området. Eksplosionen i Kuta fandt sted på byens centrale plads, mens målet i Jimbaran var en restaurant. Netop Kuta var også målet for et terrorangreb i oktober 2002, hvor 202 personer heriblandt tre danskere døde, da to natklubber blev ramt af eksplosioner. Flere medlemmer fra Jemaah Islamyiah er blevet dømt til døden for angrebet. Netop nu er det højsæson på Bali, og ifølge Stor Tour befinder, der sig mellem 200 og 500 danskere på øen lige nu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her