Den Irske Republikanske Hær har holdt ord og har nedlagt samtlige sine våben, oplyser general John de Chastelain, formanden for den uafhængige våbenkommission, der har overvåget nedlæggelsen af IRA's våbenbeholdning. 'Hele arsenalet' Kommissionsrapporten om afvæbningen er tidligere i dag blevet overdraget til den britiske og den irske regering. General de Chastelain har i selskab med de to gejstlige, der har ført det daglige tilsyn med nedlæggelsen af våbenarsenalet, holdt pressemøde i Belfast, hvor han har slået fast, at den langstrakte proces er tilendebragt. »Vi har nu rapporteret til den britiske og den irske regering, at vi har været vidne til og bekræftet begivenheder for at destruere store mængder af våben. Vi er overbeviste om, at nedlæggelsen af våbnene udgør hele IRA's arsenal«, sagde de Chastelain i Belfast. De Chastelain er en pensioneret canadisk general, som de seneste otte år har stået i spidsen for bestræbelserne for en fredelig afvæbning af oprørsgruppen. Kortfattet erklæring Den irske undergrundshær bekendtgjorde i juli, at den væbnede kamp var slut. IRA erklærede, at bevægelsen vil følge den demokratiske vej efter 30 års vold og blodsudgydelser i Storbritannien. IRA konstaterer i en kortfattet meddelelse i dag, at afvæbningen er fuldført: »Ledelsen af IRA kan nu bekræfte, at processen med nedlæggelsen af våben er fuldendt«, lyder det fra IRA. Mortérer, håndvåben og dynamit Det nedlagte våbenarsenal består af ammunition, rifler, maskingeværer, raketter, mortérer, håndvåben og sprængstoffer. Alle våbnene er nu 'permanent utilgængelige eller totalt ubrugelige', sagde de Chastelain. Finsk hjælp De to gejstlige, der har ført tilsynet, er en metodistpræst og katolsk kollega, som begge kender Sinn Fein-lederen Gerry Adams. Arbejdet med afvæbningen er blevet tilrettelagt af embedsfolk fra USA, Canada og Finland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























