Den næstkommanderende i al Qaeda i Irak, Abu Azzam, er blevet skudt og dræbt af amerikanske tropper. Det bekræfter det amerikanske militær overfor nyhedsbureauet Reuters. Azzam finansierede og bakkede op om Iraks absolut mest eftersøgte terrrorist Abu Musab al-Zarqawi, der er leder af al Qaeda terrornetværket i Irak. Tip fra en borger Azzam blev dræbt i et etagebyggeri i Bagdad, hvor han skjulte sig. »Vi fik et tip fra en irakisk borger, som førte os til ham. Det har været en irakisk-amerikansk operation. Vi har været på sporet af ham i et stykke tid«, siger talsmand Steve Boylan fra det amerikanske militær til Reuters. Al Qaeda i Irak, som står i forbindelse med Osama Bin Ladens al Qaeda-netværk, er en af de mest frygtede militante grupper i Irak. Terrornetværket har taget ansvaret for mange af de mest dødelige angreb i landet. Million-dusør Det amerikanske militær har udlovet en dusør på 25 millioner dollar for lederen Zarqawi, som menes at gemme sig i et sted i Irak, og det amerikanske militær jagter til stadighed. Og selv om flere af Zarqawis allierede er blevet anholdt de seneste måneder, har det langt fra stoppet voldelighederne i Irak. Selvmordbombe dræber politirekrutter Også i dag er landet rystet af uroligheder. Flere nyhedsbureauer rapporterer om en selvmordsbombe i byen Baquba nord for Bagdad. Igen var det ansatte hos det irakiske politi, som blev ofre. Mindst 10 politirekrutter meldes dræbt og yderligere otte personer såret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























