Støtte til tsunami-ofre gik i de forkerte lommer

27-årige Thivangan overlevede tsunamien. Nu er han i gang med at bygge et nyt hus i vandkanten ved Akkaraipattu i Sri Lanka. Meget af støtten til ofre er gået i de forkerte lommer. - Arkivfoto: AP
27-årige Thivangan overlevede tsunamien. Nu er han i gang med at bygge et nyt hus i vandkanten ved Akkaraipattu i Sri Lanka. Meget af støtten til ofre er gået i de forkerte lommer. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Støtten til ofrene efter tsunami-katastrofen sidste år blev for en stor dels vedkommende brugt forkert. Det konkluderer Sri Lankas rigsrevisor i en rapport. Rigsrevisor S.C. Mayadunne skriver i sin rapport om hjælpen, at administrationen i landet ikke magtede opgaven med at fordele støtten. Embedsfolk gav millioner af rupees i tsunami-hjælp til tusinder af familier, som ikke var direkte berørt af den værste katastrofe i ørigets historie. Samtidig blev hjemløse eller flygtede ikke tildelt de nødhjælpsrationer og den økonomiske støtte, de havde ret til. Forvirring i administrationen Rigsrevisoren mener, at den fejlagtige fordeling af hjælpen kunne ske på grund af en enorm forvirring på embedsplan. Forvirringen blev skabt af modsatrettede instruktioner og anvisninger fra regeringskontorerne, skriver S.C. Mayadunne. Han vil ikke gå så vidt som til at kalde det korruption, men derimod misfortolkning af regler og anvisninger. Et af tilfældene handler om knap 4,5 millioner kroner, der blev fordelt på 16.000 familier på vestkysten af Sri Lanka. Men i det område blev kun 599 familier direkte ramt af katastrofen. Nødhjælp tager tid Kritikken af nødhjælpen i Sri Lanka bekymrer ikke Dansk Røde Kors. International chef Anders Ladekarl siger til Ritzau, at nødhjælp tager tid i alle katastroferamte områder »Der er så meget hjælp til rådighed, at jeg tror, at man har valgt at definere ofrene lidt bredere end bare de, der blev skyllet væk fra kysterne. Og det synes jeg er vældig fornuftigt at gøre«, siger Anders Ladekarl. Ifølge Røde Kors er en masse mennesker blevet indirekte ramt af tsunamien, og de har måske lige så meget behov for at komme videre i livet som dem, hvis hus tilfældigvis blev ramt. »Fiskeriet er væk, og der er næsten ikke længere nogle erhverv. Man skal passe på ikke alt for snævert at definere hvem, der er ofre, fordi stort set hele det sri lankanske samfund er ofre«, siger Anders Ladekarl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her