'Damrey' betyder 'elefant' på Cambodjas khmer-sprog. Et passende navn til den kraftige tyfon, der netop nu hærger den nordlige del af Vietnam. For områdets mange tusinder af risbønder vil ganske givet opleve det som om, at deres vitale rismarker er blevet raseret af en horde rasende elefanter. Ødelagte rismarker 300.000 vietnamesere er evakueret i landets nordlige del, mens tyfonen Damrey fejer ind over land. Allerede nu meldes om omfattende skader på rismarkerne i kystområderne, som enten oversvømmes af de enorme mængder regnvand eller af havvand, der bryder igennem digerne. Alene den kraftige blæst kan ødelægge en hel høst - hvilket kan få katastrofale konsekvenser for de fattige bønder. Milliardtab i Kina Damrey hærgede mandag den kinesiske ø Hainan, hvor 13 mennesker mistede livet. De foreløbige økonomiske tab i Kina lyder på næsten 7 mia. kroner. Langt størstedelen fra ødelagt landbrug. I Vietnam er 300.000 mennesker evakueret, mens 25.000 soldater er blevet tilbage for at holde øje med de skrøbelige diger. I provinsen Thanh Hoa meldes om tusindvis af ødelagte huse og hundredvis af strandede indbyggere, som ikke nåede væk i tide. Samtidig har fem personer mistet livet som følge af væltede elmaster. Mødet med land får dog Damrey til at tabe en del af pusten. I øjeblikket meldes om vindstød på omkring 110 km/t.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























