Anklagerne fyger efter orkan-katastrofe i USA

Den tidligere direktør for USA's føderale redningsberedskab, Michael Brown, beskyldes for at have svigtet under redningsaktionen efter Katrina - Foto: AP
Den tidligere direktør for USA's føderale redningsberedskab, Michael Brown, beskyldes for at have svigtet under redningsaktionen efter Katrina - Foto: AP
Lyt til artiklen

Anklager og skuffelser føg om ørerne på den tidligere direktør for FEMA, Michael Brown, da han tirsdag forsvarede sig ved en høring om sin rolle i redningsaktionen efter orkanen Katrina. Brown blev sat fra opgaven at styre den samlede redningsaktion under katastrofen, og han anklager regeringen for de fleste svigt i forbindelse med redningsaktionen. Advarede mod orkanen Især retter han skytset mod Louisianas guvernør, Kathleen Blanco, og borgmesteren i New Orleans, Ray Nagin. Brown siger, at han i dagene op til orkanen udtrykte sin bekymring overfor præsident Bush og embedsmænd fra Det Hvide Hus og sagde om orkanen, at »den ville blive slem«. Desuden bebrejder han ministeriet for hjemlandets sikkerhed for ikke at forsyne katastrofeberedskabet med bedre udstyr op til orkanen. Magtede ikke opgaven Men angrebet blev også rettet imod Brown selv. »Jeg er glad for, at du forlod jobbet. Du reagerede som når et et rådyr, stirrer ind i et par forlygter. Det fortæller mig, at du ikke er i stand til varetage jobbet«, siger den republikanske politiker, Christopher Shays ifølge AP. En anden republkikaner fortalte Brown, at »tingene gik galt fordi folk regnede med at der var en føderal ekspertise derude. Det var der ikke. Ikke fra dig«. I Guds retning Samtidig valgte New Orleans' politichef gennem tre og et halvt år, Eddie Compass tirsdag at tage sin afsked. Beslutningen sker uden yderligere varsel, og Eddie Compass ønskede ikke at begrunde sin opsigelse eller svare på spørgsmål fra journalister. »Jeg har tjent denne afdeling i 26 år og har taget den igennem nogle af de hårdeste tider. Enhver leder må vide, hvornår det er tid at give tøjlerne videre. Jeg vil bevæge mig i den retning, Gud har planlagt for mig«, siger han ifølge AP. Betjentes fravær undersøges Mens New Orleans bevægede sig mod anarki, gled byens politikorps også ind i en krise. Næsten 250 af New Orleans 1.700 betjente mødte ikke op på arbejde, da Katrina for en måned siden drog hærgende ind over byen. Mindst én betjent har begået selvmord, og nu indledes en efterforskning af hver eneste udebleven betjent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her