Tyrkisk vrede over nyt krav til optagelse

Mens medier og politikere i Tyrkiet rasede, skyllede Europas folkelige frygt for tyrkisk EU-medlemskab ind over de europæiske folkevalgtes glaspalads ved Rhinen. »Chokbeslutning«, »pinligt« og »udenomssnak i sidste øjeblik«, skrev de tyrkiske netaviser straks om Europaparlamentets kritiske salut til Ankara, lige før det store muslimske land påbegynder forhandlinger om optagelse i unionen. Det sker på mandag. Nye krav Under stor forvirring besluttede parlamentet i Strasbourg at opstille nye krav til tyrkerne kun fem dage før de historiske optagelsesforhandlinger. Paradoksalt nok velsignede parlamentarikerne med stort flertal beslutningen om at åbne forhandlingerne på mandag. Men parlamentet kræver samtidig, at Tyrkiet siger undskyld for det osmanniske riges udryddelse af 1,5 millioner armeniere i 1915. Ingen tyrkisk regering har nogensinde anerkendt, at der var tale om et folkemord, og det kan der heller ikke blive tale om nu, lød det prompte fra Tyrkiets regeringsleder. »Europaparlamentet har ikke noget at skulle have sagt i EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet«, sagde Recep Tayyip Erdogan ifølge Hürriyet. Erdogan har ret i den forstand, at EU's folkevalgte kun har magt til at blokere afslutningen på forhandlingerne om 10-15 år. Diplomater sagde da også, at de 25 EU-landes ambassadører næppe vil tage kravet med i overvejelserne, når de i dag begynder en sidste diskussion om betingelser for Tyrkiet. Afspejler skepsis Men parlamentets heftige debat afspejler den anspændte stemning blandt regeringerne, hvor Østrig stadig står fast på krav om, at tyrkerne hellere skulle have udsigt til partnerskab end medlemskab. Anført af parlamentets største gruppe, de konservative kristelige demokrater, vedtog et flertal også at udskyde godkendelse af den toldaftale med Tyrkiet, som EU's ministre fik på plads i sidste uge efter besværlige forhandlinger. Den beslutning blev taget med snævert flertal, og den udløste voldsom kritik fra både venstrefløjen og de liberale. »I surfer på en bølge af racisme«, lød det under stort postyr fra De Grønnes leder, Daniel Cohn-Bendit. Blandt de danske parlamentarikere rådede den liberale næstformand, Karin Riis-Jørgensen (V), til at »holde hovedet koldt«. Socialdemokraten Henrik Dam Kristensen kaldte beslutningen »et slag i luften«. Men den konservative gruppeleder, tyske Hans-Gert Pöttering, fastholdt, at Tyrkiet formelt skal anerkende EU-landet Cypern, før toldunionen mellem EU og Tyrkiet kan udvides til de 10 nye EU-lande. Selvmål Parlamentets blokade udløser hovedrysten i kommissionen og blandt EU's regeringer, som i månedsvis sloges med først den tyrkiske, siden den cypriotiske regering for at få aftalen på plads. Kommissæren med ansvar for udvidelse, finske Olli Rehn, beklagede beslutningen, fordi parlamentet i dette tilfælde rent faktisk har magt til at forhindre EU i at underskrive den toldaftale, unionen selv har insisteret på. »Det er et selvmål, som ikke forhindrer forhandlingsstart - men som svækker EU's evne til at presse Tyrkiet under forhandlingerne«, sagde Rehn.