Flere hundrede danskere med bopæl i Galveston og Houston i Texas var torsdag på vej væk fra området af frygt for orkanen Rita, der ventes at nå Texas' kyster kort efter midnat lørdag morgen. Det fortæller den danske konsul i Houston, Ray Jens Daugbjerg, til Ritzau i telefonen fra Texas. Alle formodes i sikkerhed Der bor godt 500 danskere i de områder, hvor Rita ventes at slå til i løbet af lørdagen, men Ray Jens Daugbjerg formoder, at så godt som alle onsdag var på vej i sikkerhed godt 150 kilometer inde i landet. »Vi har sendt e-mail til alle i danskerklubben i Houston og opfordret dem til at fortælle familier og venner, hvornår de tager af sted, hvor de tager hen, og hvornår de planlægger at vende tilbage«, siger den danske konsul. Lange køer ud af storbyer Det var imidlertid svært at komme væk fra Galveston og Houston torsdag. Det anslås, at op mod 1,5 millioner mennesker skal evakueres, inden Rita når frem til Texas, og vejene væk fra områder var et stort kaos. »Motorvejene mod nord, Interstate 45, og mod øst og vest, Interstate 10, minder her torsdag eftermiddag mest af alt om en parkeringsplads. Hastigheden er mellem tre og fem kilometer i timen. Folk kommer lige nu ingen vegne«, siger Ray Jens Daugbjerg. Han fortæller, at alle veje mod nord, også motorvejene, torsdag middag blev omlagt, så kørselsretningen i alle spor går mod nord, og at kørsel mod syd til Houston og Galveston er forbudt. Myndigheder godt forberedt Ray Jens Daugbjerg siger, at stemningen i området er rolig. »Solen skinner. Det er varmt og behageligt. Der er lige nu ingen tegn på det uvejr, som om halvandet døgn er over os«, siger den danske konsul. Han tror, at myndighederne i Texas er velforberedte, og at indbyggere fra de truede områder, nok skal nå at blive evakueret, inden Rita slår til. Derimod er han bekymret for de skader, orkanen kan forårsage på erhvervslivet og især olieindustrien. »Mellem to tredjedele og tre fjerdedele af USAs raffinaderikapacitet risikerer at blive beskadiget af orkanen. Det kan få alvorlige følger for hele USA's økonomi«, vurderer han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























