FN roser Nordkorea for atomaftale

De delegerede ved seks-partsforhandlingerne i Beijing giver hånd efter mødet. - Foto: AP
De delegerede ved seks-partsforhandlingerne i Beijing giver hånd efter mødet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

FN's atomvagthund roser Nordkoreas beslutning om at opgive landets atomprogram. Chefen for det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), Mohamed ElBaradei, siger, at beslutningen åbner for FN-inspektioner i landet, og det vil han straks forsøge at iværksætte. 'Jo før jo bedre' »Jo før vi er tilbage, jo bedre«, siger ElBaradei som sin første reaktion på et gennembrud i atomforhandlingerne mellem Nordkorea og fem andre lande. Aftalen går ud på, at nordkoreanerne opgiver arbejdet med udviklingen af atomvåben til gengæld for sikkerhedsgarantier fra USA og energisamarbejde med nabolandene. Aftalen, der er indgået under et møde i Beijing, rummer desuden en passus om, at Nordkorea vil tilslutte sig de internationale aftaler om ikke-spredning af atomvåben. Forhandlingerne mellem de seks lande har stået på siden 2003. Udover Nord- og Sydkorea har også USA, Rusland, Japan og Kina siddet omkring forhandlingsbordet. Forbeholdne naboer Reaktionerne fra Nordkoreas nabolande er forbeholdne og præget af, at man gerne vil se nordkoreanerne leve op til løfterne, før man kan glæde sig over aftalen. Naboerne i syd, Sydkorea, vælger dog en positiv vinkel. I en erklæring fra præsidenten hedder det, at de seneste forhandlinger udgør 'en vendepunkt' som 'vil hjælpe freden med at slå rødder' på den delte koreanske halvø. Den sydkoreanske udenrigsminister Lee Tae-Sik tilføjer dog, at parterne stadig mangler at blive enige om den konkrete udmøntning af aftalen. 'Der skal holdes øje' Den japanske udsending ved forhandlingerne følger samme linje og siger, at 'der kan vise sig problemer med at realisere' nedlæggelsen af det nordkoreanske atomprogram. Både den japanske og den amerikanske reaktion på aftalen præges af, at man mener, det er nødvendigt at holde skarpt øje med nordkoreanerne for at sikre en virkeliggørelse af aftalen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her