Der venter svære - måske umulige - forhandlinger om en ny regering de kommende dage efter søndagens tyske forbundsdagsvalg. Hverken den rød-grønne forbundsregering under ledelse af kansler Gerhard Schröder eller den konservativt-liberale opposition, ledet af Angela Merkel, opnåede et flertal. Det får nu enkelte politikere til at bringe forslaget om en mindretalsregering i spil, men det forslag er prompte blevet skudt ned af andre, fordi der på grund af Tysklands historie næres stor mistro over for den slags. Mindretalsregeringerne i den politisk ustabile Weimarrepublik får en del af skylden for, at nazisterne kunne komme til magten i 1933. CDU og FDP i regering Sachsens konservative ministerpræsident, Georg Milbradt, mener dog, at en mindretalsregering mellem hans CDU og det liberale FDP kan komme på tale, hvis det ikke lykkes at danne en stabil flertalsregering, skriver Ritzau. »Man skal ikke udelukke noget, selv om det ikke er nogen situation, vi bør gå efter. Men forfatningen åbner op for denne mulighed«, siger den konservative Milbradt til avisen Berliner Zeitung. Også den socialdemokratiske nestor Egon Bahr foreslår en rød-grøn mindretalsregering efter skandinavisk forbillede, mens Rheinland-Pfalz' socialdemokratiske ministerpræsident, Kurt Beck, afviser forslaget: »Det må ikke komme til sådan en løsning. Landet har brug for stabilitet og handlekraft«, siger han til tv-stationen ZDF. Simpelt flertal Det er statsoverhovedet, der skal foreslå, hvem Forbundsdagen skal vælge som forbundskansler. Det skal ske ud fra en vurdering af, hvilken politiker, forbundspræsident Horst Köhler tror, kan få det største flertal bag sig. Kansleren skal dog vælges med et absolut flertal af parlamentet. Hvis ingen forbundsdagsmedlemmer i løbet af 14 dages afstemninger bliver valgt til kansler med et absolut flertal, kan den nye regeringschef i en tredje valgrunde vælges med simpelt flertal. Her er det så igen op til forbundspræsidenten at vurdere, om den nyvalgte kanslers flertal er stabilt nok. Er det i hans øjne ikke tilfældet, kan præsidenten opløse Forbundsdagen og udskrive nyvalg.