Texas' indbyggere flygter fra orkanen Rita

Skolebusser fra Galveston kører ud af byen fyldt med orkan-flygtninge. Orkanen Rita forventes at ramme området med stor styrke fredag. - Foto: AP
Skolebusser fra Galveston kører ud af byen fyldt med orkan-flygtninge. Orkanen Rita forventes at ramme området med stor styrke fredag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Patienter bliver evakueret fra hospitaler og plejehjem og en million mennesker er blevet beordret væk. Texas forbereder sig hastigt på mødet med orkanen Rita, som nu har vindstød på 265 km./t. Orkanen nåede sent onsdag kategori 5, som er den højeste styrke - kraftigere end Katrina, der hærgede New Orleans for over tre uger siden og kostede 1037 mennesker livet. Erklærer undtagelsestilstand USA's præsident, George W. Bush, erklærede onsdag undtagelsestilstand i staterne Texas og Louisiana, meddelte Det Hvide Hus. Erklæringen kom kort tid efter, at Rita var blevet opgraderet til en kategori fem-orkan. Rita befinder sig nu i Den Mexicanske Golf, efter den strejfede Florida Keys tirsdag. Ø-gruppen slap nådigt, fordi stormen ikke kom tæt nok på til at kunne forvolde store skader. Olieproduktion lukkes ned Over 70 procent af olieproduktionen i Den Mexicanske Bugt er blevet lukket ned på grund af truslen fra orkanen Rita, der onsdag blev opgraderet til en kategori fem-orkan. Men også eftervirkningerne af orkanen Katrina, der ramte staterne Louisiana, Mississippi og Alabama for en måned siden har betydning for lukningen. Over 57 procent af de bemandede boreplatforme i bugten og 51 procent af alle boreriggene i området er blevet evakueret. 469 af de i alt 819 bemandede platforme og 69 af de i alt 134 borerigge blev evakueret som følge af frygten for Rita og konsekvenserne af Katrina. Trussel mod Houston Når Rita rammer land, forventes den at falde i styrke. Men den bliver sandsynligvis mindst en kategori tre, lyder meldingen fra USA's Nationale Orkancenter. Rita rammer højst sandsynlig Galveston i Texas fredag eller lørdag dansk tid. I Galveton har man beordret op mod en million beboere til at holde sig væk fra kystsiden. De fleste følger ordren - kun få har lyst til at tage chancer, efter de har set Katrinas ødelæggelser. Også i Houston, som ligger længere inde i landet, har man bedt beboerne om at gøre sig klar til en evakuering. »Orkanen Rita er en trussel mod Houston og hele regionen«, siger byens borgmester Bill White til nyhedsbureauet Reuters. Den amerikanske regering er ivrig for at vise, at den har lært af erfaringerne fra Katrina. Allerede nu står hundredvis af ladninger med vand, is og færdigpakkede måltider klar til af afbøde de skader, som Rita måtte koste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her