Et containerskib der sejler fast for A.P. Møller - Mærsk, er under anklage for at have udledt olie ud for Frankrig. Skibet, Maersk Barcelona, ejes af et tysk kommanditistselskab, men sejler på en langtidskontrakt for Maersk Sealand, der er A.P. Møller - Mærsks containerrederi. »Klokken 17 i går opdagede et fly fra de franske toldmyndigheder, at der var brændstof i kølvandet på 'Maersk Barcelona'«, siger Olivier Colas fra det maritime politi i Finistère til Politiken. Bræmme på 61 km Ifølge de franske myndigheder var forureningen fra skibet særdeles omfattende. Piloterne på det franske overvågningsfly målte en 61 kilometer lang oliebræmme i skibets kølvand - og det er rekord ifølge myndighederne. Kan der være tvivl om, hvorvidt forureningen rent faktisk stammer fra skibet? »Vi kan naturligvis først sige det med sikkerhed, når efterforskningen er afsluttet. Men når den offentlige anklager kræver en kaution på 500.000 euro, ja, så synes der ikke at være megen tvivl om skylden,« siger Olivier Colas. Maersk Barcelona blev bygget til A.P. Møller tilbage i 1975, men er siden blevet solgt. Skibet sejler for Maersk Sealand. Stor kaution Rederiet har dog ikke egne folk om bord på skibet, ligesom skibet drives af et managementselskab. »Kaptajnen har oplyst, at skibet var i gang med at pumpe bundvand fra maskinrummet ud i havet. Normalt sørger teknisk udstyr for, at olien fra bundvandet skilles fra, men udstyret kan have været i stykker. Det skal undersøgelsen nu afklare«, siger Patrick Adamson, der repræsenterer skibets ejere. Ifølge det franske politi er de 500.000 euro (ca. 3,7 mio. kr.) mere end dobbelt så meget, som de franske myndigheder ellers opkræver i kaution for skibe, der er under mistanke for ulovligt at lukke olie ud i franske farvande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























