Tysklands 60 millioner vælgere bestemmer søndag, hvordan den næste Forbundsdag skal sammensættes. Og der er kamp til stregen. Hver stemme tæller i en finale, hvor de sidste ubeslutsomme vælgere afgør udfaldet. Alle mand er af huse. Uddeling af ølbrikker Hen imod midnat fredag aften sad Politikens medarbejder sammen med to danske venner i den hyggelige restaurant Gugelhof på hjørnet af Knaakstrasse og Kollwitzstrasse i Prenzlauerberg-kvarteret i det østlige Berlin. Spisestedet var fyldt til randen af glade gæster, og larmen var på sit højeste, da en ældre skægget mand mavede sig frem mellem bordene og delte ølbrikker ud. Forbundsdagens formand Det var den 61-årige Wolfgang Thierse, Forbundsdagens formand, og dermed den 3. vigtigste politiker i Tyskland efter landets præsident og kansleren. Han ledsages normalt af en bodyguard, der er bevæbnet til tænderne med øjeblikkelig død, men fredag aften bar Thierse end ikke slips. Budskabet på hans ølbrik var, ikke overraskende, at man skulle give ham sin stemme. Ved vores bord blev det til et håndtryk og en beklagende bemærkning om, at vi desværre ikke havde stemmeret i Tyskland. Helt i orden for Thierse. Vi fik tre ølbrikker alligevel som souvenir. En central rolle Ølbrikker spiller en afgørende rolle i valgkampen. Det borgerlige CDU's finanstroldmand Friedrich Merz, der er på vej ind i varmen igen efter Angela Merkels nedtur med det gale skattegeni Paul Kirchhof, har en skattereform så enkel, at den efter sigende kan stå på bagsiden af en ølbrik. Politiken måtte spørge Thierse: Kan vi så også læse SPD's skattepolitik på bagsiden af Deres ølbrik? »Nej, desværre. Vores er lidt mere indviklet«, svarede han. Og bagsiden? En smuk tegning af Thierse, der desværre ikke havde tid til en øl.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























