Iran advarer det internationale samfund mod at sende striden om landets atomprogrammer videre til FN's Sikkerhedsråd og hentydede, at en sådan udvikling kan få præstestyret til at indlede processen med at berige uran. Advarslen falder dagen før styrelsesrådet i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) igen har striden på dagsordenen. Dagens markante udmelding fra Asefi kommer i kølvandet på en højest uforsonlig holdning fra Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, under det netop overståede FN's topmøde i New York. I sin tale lørdag sagde præsidenten, at USA er skyld i spredningen af atomvåben og kaldte hele sagen om Irans atomprogrammer for et udtryk for 'atom apartheid'.
Iran optrapper strid om atomprogrammer
Lyt til artiklen