For tredje nat i træk var der natten til i dag brændende biler i en række protestantiske gader i Nordirlands hovedstad, Belfast. Intensiteten i urolighederne var dog markant mindre end de to foregående nætter, oplyste politiet. Siden lørdag har der været voldsomme sammenstød mellem vrede protestanter og politiet, efter at myndighederne forbød protestanterne at lade en årlig march gå gennem et katolsk byområde. Mandag aften blev der sat ild til adskillige biler i den nordlige, østlige og centrale del af byen. Unge protestanter kastede molotov cocktails, fyrværkeri og andre genstande mod politiet, men der var ikke umiddelbart rapporter om tilskadekomne. Butikker lukker ned Tidligere på dagen havde flere hundrede mænd, kvinder og børn blokeret en halv snes hovedveje fra byens centrum ved at sætte sig ned på midten af vejbanen. Af frygt for endnu en voldsplaget nat valgte mange butikker at lukke mandag eftermiddagen, og en række virksomheder lod de ansatte tage tidligt hjem. Politichef Hugh Orde fastholdt mandag over for den nordirske tv-station UTV, at »vi har kontrol over situationen«. Han tilføjede, at flere tusinde betjente og 1200 soldater er sat ind for at sikre ro og orden i gaderne. 17 politifolk såret Natten til mandag blev 17 politifolk såret, da flere end 700 protestanter angreb politiet på Albertbridge Road i den protestantiske østlige del af Belfast. Under weekendens uroligheder blev flere end 30 betjente såret ved sammenstødene, hvor der bl.a. blev skudt med skarpt mod politiet. Siden den katolske undergrundshær IRA i midten af 1990'erne erklærede våbenhvile, har Nordirland med enkelte undtagelser været forskånet for den terror og vold, som de foregående 20 år var så rig på, og som kostede næsten 4.000 mennesker livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























