Ligene af 45 mennesker er fundet i et oversvømmet hospital i den hærgede by New Orleans. Myndighederne siger ifølge New York Times, at nogle af ofrene ikke døde under selve orkanen Katrina, men fire dage efter, mens de ventede på hjælp. Med ingen elektricitet og den enorme varme er de bukket under. Det makabre fund sætter endnu engang spørgsmålstegn ved, hvordan redningsarbejdet kunne være så trægt. Bush på forsoningstur I går trådte lederen af USA's føderale beredskabsstyrelse, Michael Brown, tilbage, efter den stigende kritik. Præsident Bush besøgte igen i går området. Han kørte gennem de forladte gader i byen stående på ladet af en åben lastbil. Nærmest forsonligt stod New Orleans borgmester og Louisianas guvernør, som har været meget kritiske over for den føderale indsats, sammen med ham. Dødstallet har rundet 500 Myndighederne frygter stadig, at dødstallet vil vokse yderligere, nu hvor de enorme vandmasser trækker sig tilbage. Det officielle dødstal for Louisiana er nu oppe på 513. Imens må nogle af evakuerede forberede sig på, at deres hjem er væk. Kun mindet tilbage 1.000 borgere fra St. Bernard Sogn, øst for New Orleans, har endnu ikke fået lov til at kommer hjem og inspicere ødelæggelserne. Og i går fik de besked om, at minderne om deres by er alt, der er tilbage. »I vil ikke kunne genkende jeres kvarter«, som myndighederne udlagde det ifølge New York Times.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























