Enighed i FN om tynd og udvandet reform

FN's generalforsamling har godkendt teksten til en sluterklæring for topmødet i New York, som begynder onsdag og slutter på fredag. »Aftalen er i hus«, sagde Anne Patterson, USA's viceambassadør i FN, lige inden Generalforsamlingen trådte sammen for at godkende erklæringen. Dermed undgik FN i sidste øjeblik et truende sammenbrud i forhandlingerne og det deraf følgende kaos, der ville være opstået, hvis omkring 170 stats- og regeringsledere skulle være mødtes uden en fyldig sluterklæring på bordet. Udvandet erklæring Men det er en udvandet og ikke særlig ambitiøs erklæring, der i sidste ende viste sig at være det muliges kunst. Og flere FN-ambassadører gav i aftes udtryk for, at sluterklæringen er skuffende i forhold til det, der indtil for få uger siden var lagt op til. Dermed kan FN's generalsekretær Kofi Annan notere endnu et stor nederlag oveni den seneste tids FN-skandaler om korruption og dårlig ledelse. Store spørgsmål er udsat Kofi Annan havde lagt op til, at topmødet skulle vedtage den største reform af FN-systemet, siden FN blev oprettet efter Anden Verdenskrig. Generalsekretærens ambitioner var at forene kampen mod fattigdom og terror med en gennemgribende reformering af hele FN-systemet - herunder en omfordeling af magten i Sikkerhedsrådet, som siden FN's oprettelse har været domineret af sejrherrerne fra Anden Verdenskrig. Men dette og mange andre spørgsmål er nu enten udsat til senere i år eller udvandet i grad, som atter engang sætter spørgsmålstegn ved FN's beslutningsevne. Det gælder ikke mindst en række af de områder, som Danmark har gjort til mærkesager. Blandt andet spørgsmålet om oprettelsen af et permanent menneskerettighedsråd til afløsning for den eksisterende Menneskerettigheds- kommission, som kun træder sammen få uger om året. Men på trods af, at forslaget i store træk er blevet velvilligt modtaget af FN-landene, er det alligevel i første omgang strandet på spørgsmålene om rådets præcise mandat og sammensætning. En beslutning skal dog træffes indenfor et år. Stor opbakning Også et andet af de danske hjertebørn: oprettelsen af en institution som skal stå for fredsopbygning i lande, der har været ramt af konflikt, er sparket til hjørne. Der er stor opbakning til forslaget, men det er strandet på en række teknikaliteter om blandt andet institutionens formelle placering i FN-systemet. Den kommende formand for FN's generalforsamling, svenskeren Jan Eliasson, gav udtryk for, at det nu er op til stats- og regeringscheferne at sætte energi bag slutdokumentet, hvis det skal føre til noget. Han fremhævede bekræftelsen af 2015 Målene, som sætter en præcis dagsorden for bekæmpelsen af verdens fattigdom, som det vigtigste i sluterklæringen. Han sagde desuden, at han det kommende år vil arbejde for, at der i FN's hovedkvarter i New York bliver en større forståelse for, hvordan verden fungerer, og at der ikke er megen tid at spilde. USA's FN-ambassadør John Bolton udtrykte til Reuters tilfredshed med, at FN trods alt så ud til at undgå et ødelæggende sammenbrud i forhandlingerne. »Det her er ikke et altomfattende alfa og omega-dokument. Men det troede vi heller aldrig, det ville blive«, sagde Bolton.