Den amerikanske præsident George W. Bush erklærede i en tale i FN's hovedkvarter i New York, at USA er klar til at droppe samtlige handelsbarrierer, subsidier og toldafgifter - med den ene forudsætning, at alle andre lande følger trop. Ved at fjerne handelsbarrierer kan man ifølge Bush »løfte hundrede af millioner ud af fattigdom i løbet af de næste 15 år«. Skift i Bush's linje USA har tidligere foreslået, at man eliminerer toldafgifter på landbrugsvarer. Og i talen gik Bush endnu længere: »I dag udvider jeg denne udfordring med følgende erklæring: USA er parat til at eliminere alle tariffer, subsidier og andre barrierer for at sikre den fri bevægelighed af varer og services, såfremt andre lande gør det samme«, fortalte han topmødet ifølge nyhedsbureauet Reuters. Talen markerer et skift i Bush's traditionelle hårde linje over for terrorister. Hvor den amerikanske præsident tidligere har været ubøjelig i sin tro på militær indgriben mod terrorceller, erkender Bush nu, at bekæmpelse af fattigdom er afgørende for freden: »Det er essentielt at konfrontere vore fjender, og derfor vil civiliserede lande fortsat tage kampen op mod terroristerne. Alligevel indser vi, at denne krig ikke kan vindes med militær magt alene«, sagde Bush. Mod korruption Bush's dundertale kommer forud for de kommende forhandlinger i verdenshandelsorganisationen, WTO - også kaldet Doha-forhandlingerne. Bush erklærede i talen, at han håber på enighed om afgørende reformer. I sin tale for omkring 170 FN-landes stats- og regeringschefer opfordrede Bush samtidig til, at verdenshandelsorganisationen bekæmper intern korruption og styrker troværdigheden over for det internationale samfund. Og præsidenten plæderede også for, at der bliver stiftet et 'nyt internationalt partnerskab' i bekæmpelsen af fugleinfluenza.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























