Anders Fogh tilfreds med FN-slutdokument

I sin helhed et godt dokument. Men også med klare mangler på en række punkter. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lægger ikke skjul på, at der er både godt og skidt i den sluterklæring for FN-topmødet i New York, som med lodder og trisser blev vedtaget sent tirsdag aften dansk tid. Det mest konkrete På plussiden noterer statsministeren, at opbakningen til 2015 Målene om en halvering af verdens fattigdom inden ti år nu er fastslået. Samtidig indeholder sluterklæringen en klar opfordring til fortsat at stræbe efter, at de rige lande skal give 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst i ulandsbistand. »Det er det mest konkrete, vi nogensinde har set på dette område«, sagde Anders Fogh Rasmussen, da han onsdag kommenterede resultatet over for den danske presse i New York. Del af en proces Den internationale presse og en række af verdens store bistandsorganisationer har ellers bortdømt sluterklæringen som en fiasko. De henviser blandt andet til, at topmødet i New York, som officielt begyndte onsdag med deltagelse af flere end 170 stats- og regeringsledere, ikke vil resultere i flere penge til ulandene. Men den fortolkning afviser den danske statsminister. »Det er vigtigt ikke at betragte topmødet isoleret, men derimod at se det som en del af en proces. Og ser man på processen, så har EU vedtaget at øge bistandsprocenten til 0,56 procent af BNI inden 2010, G8 har vedtaget gældslettelser for ulandene, og USA og Japan har fordoblet bistanden til Afrika. Det er alt sammen sket som en del af dagsordenen frem mod topmødet«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Erklæringens største mangel Men der er også områder i sluterklæringen, hvor ambitionerne kun delvist eller slet ikke er blevet opfyldt, understregede han og nævnte sammenbruddet i forhandlingerne om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben som sluterklæringens største mangel. Også den manglende definition af terrorbegrebet og udskydelsen af diskussionen om mandatet for det kommende menneskerettighedsråd tæller på minussiden, sagde statsministeren. Mens han ser vedtagelsen af en fredsopbygningskommission som et skridt i den rigtige retning. De danske udviklingsorganisationer er i New York repræsenteret ved generalsekretær Kim Carstensen, WWF Verdensnaturfonden, som er medlem af den danske delegation. Han hæftede sig ved, at der intet nyt er på finansieringsfronten, og beklagede desuden, at forhandlerne op til topmødet fuldstændig opgav at nærme sig de store problemer med at få lukket ulandene ind på de rige landes markeder. »De er nu henvist til WTO-mødet i december, og det er efter min mening en stor fejl. Det ville få enorm betydning, hvis verdens ledere virkelig satte frihandel og nedbrydningen af toldmure på deres dagsorden. Men den mulighed har de - igen - forpasset«, sagde Kim Carstensen. Nationale problemer Hvorfor det er så svært for 191 lande at blive enige, blev understreget da stats- og regeringscheferne onsdag gik i gang med at holde deres taler til FN-topmødet. Mens nogle lande tog direkte udgangspunkt i den globale dagsorden, tog mange afsæt i deres nationale problemer. Og USA's præsident George W. Bush lagde hovedvægten af sin tale på den amerikansk erklærede krig mod terror. Håbløshed og had »Når et land eller en region er fyldt med håbløshed og had og er sårbart over for voldelige og aggressive ideologier, så rejser truslen nemt over have og grænser og kan true ethvert fredeligt land. Vi får aldrig sikkerhed ved at vende ansigtet bort eller ved at leve i ro og mag, ved at ignorere andres trængsler og undertrykkelse. Enten udbredes håbet, eller også udbredes volden. Og vi må vælge side til fordel for håbet«, sagde Bush. Den amerikanske FN-ambassadør John Bolton har erklæret sin tilfredshed med resultatet af FN-topmødet med den begrundelse, at han ikke havde ventet sig meget. Flere europæiske ledere har derimod sammen med FN's generalsekretær Kofi Annan åbent erkendt deres skuffelse. Den skuffelse deler de med mange af de store internationale bistandsorganisationer, bl.a. britiske Oxfam.