Hollandsk millionærdatter befriet

Lyt til artiklen

Den hollandske kvinde, Claudia Melchers, datter af en mangemillionær, der i mandags blev kidnappet fra sit hjem er blevet befriet i nat. Oplysningerne i sagen er stadig sparsomme, men hollandsk politi oplyser ifølge flere nyhedsbureauer, at hun er i god behold. Maskerede mænd trængte i mandags ind Claudia Melchers hjem og bortførte hende for øjnene af hendes to børn og en bekendt, som var på besøg. Måske løsepenge Claudia Melchers er datter af mangemillionæren Hans Melchers, som ejer en stor kemikalievirksomhed ved navn Melchemie Holland BV. Han er listet som nummer 36 blandt de 500 rigeste hollændere og er god for anslået 460 millioner euro. Det vides endnu ikke, om Melcherfamilien har betalt løsepenge, og politiet henviser blot til, at der bliver holdt pressemøde i eftermiddag. Gammelt snavs Bortførslen af Claudia Melcher har ført til, at medierne har taget gamle sager fra Melchers-familien op. Kemikalievirksomheden Melchemie har været beskyldt for at forsyne irak med kemikalier i 1980'erne, mens det var forbudt. Kun en gang er det blevet bevist, at det virkelig er sket, og da fik virksomheden en bøde. Og som om det ikke var nok dukker også en uhyggelig historie om Melchers ekskone op. Hun blev ifølge AP fundet død i sit hjem i Malta i 1999, øjensynligt efter et fald. Men medierne i Holland skrev dengang, at ekskonen havde haft kontakt til hollandske myndigheder med påstande om, at hendes mand solgte kemikalier til Irak, Syrien og Libyen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her