To af de største amerikanske flyselskaber, Delta Airlines og Northwest Airlines, måtte onsdag smide håndklædet i ringen og gå i betalingsstandsning. Delta Airlines var først med oplysningen, og ganske få minutter senere var det Northwest Airlines, der måtte krybe til korset. »Dette er et tilfælde, men hvilket tilfælde«, siger industrikonsulent Michael Boyd, ifølge CNN. De næste i rækken De to selskabers konkurser følger i kølvandet på United Airlines, som har fløjet under konkurs-beskyttelse siden december 2002, og US Airways, som er på vej mod sin anden tur i den amerikanske skifteret siden terrorangrebene 11. september 2001. I USA kan virksomheder i betalingsstandsning godt fortsætte arbejdet, mens man omstrukturerer og skærer ned på selskabets udgifter. Stigende oliepriser Baggrunden, for de trange kår for amerikanske flyselskaber, er blandt andet de stigende oliepriser. »Dette er en anden 11. september. De fleste flyselskaber måtte indrette sig efter det. Nu har vi en anden 11. september, som hedder brændstof«, siger Michael Boyd. Halvdelen i betalingsstandsning Konkurrencen i flybranchen er voldsom, og Michael Boyd mener, at den driver selskaberne i knæ. Med de to seneste flyselskaber er næsten halvdelen af USA's flyindustri gået i betalingsstandsning. Det amerikanske Air Transport Association vurderer, at flyindustrien har tabt omkring 32,3 milliarder netto siden terrorangrebene 11. september 2001. Delta Airlines har flyvninger fra København, men både Delta og Northwest Airlines afviser, at betalingsstandsningen vil påvirke kunderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























