Europas borgere mener, at EU gør for lidt for at tackle problemer som terrorisme, organiseret kriminalitet og asyl. Det var en af grundene til, at vælgerne i Frankrig og Holland forkastede EU-forfatningen, mener den britiske indenrigsminister, Charles Clarke. EU må gøre noget ved sin påståede manglende handlekraft på disse områder, siger Clarke, der agter at bruge EU's uformelle justits- og indenrigsministermøde torsdag til at plædere for et tættere samarbejde inden for terrorbekæmpelse. Ønsker skærpet kurs »Vi må give de samme rettigheder til mennesker, der ønsker at tage bus og tog uden at blive sprængt i luften, som vi giver til anklagede«, sagde den britiske indenrigsminister, der finder, at der er en ubalance mellem almindelige borgeres og terroristers rettigheder - i sidstnævntes favør. Derfor ønsker han en skærpet kurs. Den vil bl.a. indebære øget brug af videoovervågning og telefonaflytning samt benyttelse af såkaldte biometriske data på dokumenter som pas, visa og kørekort for at gøre det lettere at identificere forbrydere. Hvad angår f.eks. videoovervågning, der har spillet en vigtig rolle i efterforskningen af terrorangrebene i London, er Clarke klar over, at der findes EU-lande, der er skeptiske over for begrebet. Men han har i hvert fald en forbundsfælle i sin franske kollega, Nicolas Sarkozy, der i går bebudede et lovforslag om øget brug af videoovervågning - belært af de britiske erfaringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























