Ulande er bedst til ligestilling

Er du kvinde og vil til tops i det politiske system, så pak kufferten og flyt til Rwanda. Her sidder der en kvinde på 45,3 procent af pladserne i landets parlament. I Danmark er tallet 36,9. Når det handler om kvinder i lederpositioner, ligger Danmark nummer 55. Langt bagefter Tanzania, Fiji og Filippinerne, som topper listen. Sådan ser tallene ud i en ny rapport, som kom onsdag fra FN's årlige rapport om menneskelig udvikling, hvor ligestilling er et af temaerne. Rwanda i toppen Her har man blandt andet målt, hvor mange kvinder der procentvis sidder i landenes parlamenter. På dette felt ligger Rwanda i toppen sammen med Sverige og overhaler både Norge, Finland og Danmark, som indtager femtepladsen. At et afrikansk uland lægger sig foran Norden, undrer ikke Drude Dahlerup, som forsker i ligestilling ved Stockholms Universitet. Mandsdomineret »Den vestlige verden er meget mandsdomineret. Men i lande, som har været igennem en krig eller konflikt, opstår der muligheder for at reorganisere samfundet. Man kan lettere spille kvinderne ind«, siger Drude Dahlerup, som har fulgt Rwanda gennem sin forskning. Rwanda har indført kvoter, som sikrer, at mindst 30 procent af parlamentet består af kvinder. Dermed sender landet et vigtigt signal om, at man ønsker at være demokratisk og moderne. Den aktive ligestillingspolitik udfordrer de nordiske lande, som lader ligestillingen gå sin egen - ofte langsomme - gang, forklarer Drude Dahlerup. Kvinder med kontrol Mændenes fravær under krige, er også en vigtig faktor for kvindernes fremmarch. »Ved krigen i Rwanda overtog kvinderne kontrollen over hjemmet og i lokalsamfundet. De er blevet bevidste om, hvad de kan. Derfor ser man flere kvindelige aktivister, som kæmper for deres rettigheder«, forklarer John Ohiorhenuan, som er vicedirektør for FN's udviklingsprograms kontor for kriseforebyggelse og genopbygning. Vesten meget at lære Hos den danske uviklingsorganisation Ibis mener generalsekretær Vagn Berthelsen, at det er et eksempel på, at de vestlige lande har meget at lære af de fattige lande. »Vi er vant til at tænke på os selv som verdensmestre i alt og har vores nationale stolthed på godt og ondt. Det er udtryk for en god og sund udvikling, at der i de fattige lande er en god kvinderepræsentation i samfundets top«, siger han.