Mubarak står til overvældende sejr

Lyt til artiklen

Alle foreløbige meldinger fra gårdsdagens valg i Egypten peger på, at den regerende præsident Hosni Mubarak står til at vinde en stor sejr. Ifølge nyhedsbureauet AP stod han til at få mindst 70 procent af stemmerne, da halvdelen af stemmerne var talt op. Det er nu heller ikke så underligt, for fra mange dele af landet er der rapporter om omfattende valgsvindel. Penge for at stemme på Mubarak AP har meldinger om at valgtilforordnede instruerede folk om, at de skulle stemme på Mubarak, mens hans støtter i Cairo og Alexandria skal have lovet mad og penge til fattige, hvis de stemte på den siddende præsident. Alligevel betegnes valget som et vigtigt skridt mod mere demokrati i Egypten. Første valg med modkandidater Det er nemlig første gang, at præsident Mubarak har tilladt andre kandidater end ham selv. Præsidentens to hovedmodstandere - Ayman Nour fra al-Ghad partiet og Noaman Gomaa fra Wafd Pariet - har da også fået stemmer, men altså langt fra nok til at true Mubaraks position. Regeringen selv nedtoner anklagerne om valgsvindel ved at sige, at svindlen ikke overskygger det store skridt mod reform og demokrati, som valget er. Protestmarch mod Mubarak Iagttagere har da også været optimistiske, fordi selve det, at der er blevet ført valgkamp og at der har været politisk debat, er et fremskridt. Og det at 3.000 mennesker i går gik på gaderne i Cairo i protest mod Mubarak, ses som en stor ændring. Kræver omvalg Flere af de store oppositionspartier har dog boykottet valget, og blandt oppositionskræfter i landet er der ifølge AP skepsis overfor, om Mubarak virkelig vil løsne sit greb om magten. Oppositionslederen Ayman Nour går endda så vidt som til at kræve omvalg, skriver Reuters. Mubarak har været ved magten i 24 år og er nu på vej mod sin femte embedsperiode - de forrige gange genvalgt uden modkandidater. Det endelige resultat af valget ventes først fredag eller lørdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her