Den sydtyske delstat Baden-Württembergs konservative arbejds- og socialminister, Andreas Renner, er midt i den tyske valgkamp kommet i strid modvind efter at have rettet et hårdt personligt angreb på USA's præsident, George W. Bush. Den socialdemokratiske opposition i delstatsparlamentet kræver Renner fyret, fordi han torsdag i en kritik af Bushs krisehåndtering efter orkanen 'Katrina' sagde, at »han burde skydes«. Minister siger undskyld Ministeren har nu nedtonet sit udsagn ved at betegne det som rent politisk og offentligt undskyldt for sine ord, der af hans CDU-partifæller i Stuttgart er blevet stemplet som upassende og helt hen i vejret. SPD mener dog, at Renner trods undskyldningen skal træde tilbage og henviser til, at forbundsregeringens daværende socialdemokratiske justitsminister Herta Däubler-Gmelin i 2002 måtte gå af, fordi hun i valgkampen skulle have sammenlignet Bush med Adolf Hitler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























