24 mennesker er blevet dræbt af en mine, som maoistiske oprørere havde anbragt under et køretøj med politibetjente i delstaten Chhattisgarh i det centrale Indien. 23 af de omkomne var politibetjente, mens den sidste var en civilperson. Økonomisk ulighed Eksplosionen skete sent lørdag i et afsidesliggende og fattigt distrikt, Dantewada, der er kendt som højborg for maoisterne. Flere tusinde mennesker har mistet livet de seneste tre årtier i forbindelse med et maoistisk oprør i otte indiske delstater. I sidste måned sagde den indiske indenrigsminister, at den sociale og økonomiske ulighed i delstater såsom Chhattisgarh og Andhra Pradesh er hovedårsagen til maoisternes indflydelse.
Indiske maoister dræber 24
Lyt til artiklen