Det indonesiske flyselskab Mandala Airlines, hvis fly styrtede ned i dag, frygtede først, at alle passagerer og besætningen på indenrigsflyet var omkommet. Men nu oplyser både myndigheder og flyselskabet selv, at nogle af de passagerer, som sad i flyets hale har overlevet styrtet. Der er modstridende oplysninger om præcis, hvor mange mennesker det drejer sig om, men det er et sted mellem 10 og 16 passagerer. »Det begyndte at ryste« En passager, Rohadi Stiepu, overlevede ved at kravle ud gennem et hul i skroget efter styrtet. Han oplyser, at han sad bagest i flyet. Men hvad der præcist skete er svært at sige, for det hele gik stærkt, siger Stiepu. »Flyet var lettet, men pludselig begyndte det at ryste og krænge voldsomt til venstre, og så bang var der ild alle vegne«, fortæller Rohadi Stiepu ifølge nyhedsbureauet AP. I alt var der 117 passagerer og besætning ombord på flyet, og de øvrige har mistet livet. Ramte beboere i byen Flyet dræbte desuden omkring 30 på landjorden, ligesom mindst 12 er på hospitalet efter at være blevet kvæstet. Flyet - en Boeing 737 - var på vej mod Indonesiens hovedstad Jakarta fra landets tredje største by Medan. Lufthavnen har har været forbindelsesleddet for nødhjælp til den tsunami-ramte provins Aceh. Lufthavnen ligger tæt ved byens centrum, og flyet nåede kun at flyve omkring 500 meter, før det styrtede ned på en befærdet gade. Ramte el-ledninger Her satte det ild til en række biler og flere huse og tyk sort røg indhyllede ulykkesstedet. Flyselskabet har ifølge AP oplyst, at flyet ramte nogle el-ledninger, men det er uvist, om det er årsagen til styrtet. Om bord på flyet var Nord Sumatras guvernør og hans forgænger, begge omkom. Styrtet er det andet flystyrt i Indonesien i ni måneder, og det seneste i en lang række af flystyrt verden over.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























