EU sender hjælp til USA

En soldat hjælper en ældre mand op gennem taget på en skolebygning, hvor han var strandet i New Orleans. Nu sender militæret flere tropper og EU sender hjælp til USA. - Foto: AP
En soldat hjælper en ældre mand op gennem taget på en skolebygning, hvor han var strandet i New Orleans. Nu sender militæret flere tropper og EU sender hjælp til USA. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Europa gør klar til at hjælpe USA. Nødhjælpshold, fødevarer, vandpumper og endda et skib er nu på vej mod USA for at støtte og hjælpe i områderne ramt af orkanen Katrina. Hjælpen kommer fra både store og små. Fra Luxembourg kommer tæpper og senge, mens Storbritannien og Tyskland sender en halv million fødevarerationer afsted. Flygtningeskibe Grækenland har sat to skibe i beredskab til brug for flygtninge, der er uden tag over hovedet. Og Sverige tilbyder fly til hjælp ved distribution af alle bistandspakkerne, der pludselig rammer USA - verdens eneste supermagt. USA har for en sjælden gangs skyld bedt Europa om hjælp, og det reagerer Europa og de 25 lande i EU nu på. »Vi har reageret hurtigt, og efter vi er blevet bedt om hjælp, har vi fået alt stablet på benene på 24 timer«, siger EU's talskvinde Barbara Helfferich. Militæret bliver i området Stadig flere tropper bliver sendt til det orkanramte område, og de kommer nok til at være i det sydlige USA i noget tid endnu. Med de nye soldater, kommer antallet af aktive tropper på orkan-tjeneste ifølge AP til at ligge på omkring 8.500 soldater oven i de omkring 38.000 hjemmeværnsfolk. En ledende militærmand siger i dag, at det ikke kun handler om uger men måneder, at tropperne skal blive i området. Bush på endnu et besøg Imens er redningshold i både og i helikoptere stadig travlt beskæftiget med at redde hundredvis af mennesker fra bygninger og hustage i New Orleans en uge efter, at orkanen Katrina forårsagede katastrofen på den amerikanske sydkyst. Det officielle dødstal i delstaten Lousiana lå stadig under hundrede, men det frygtes, at tusindvis af mennesker er omkommet i det oversvømmede New Orleans. Hvor mange levende, der er tilbage i de oversvømmede områder, er uklart. General Russel Honore, der leder evakueringsarbejdet, sagde, at det er »færre end 10.000«. Præsident George W. Bush viste sig i dag atter i katastrofeområdet efter orkanen Katrina, og dette ses af iagttagere som endnu et forsøg på at tage brodden af kritikken mod ham for at reagere for langsomt og for svagt på krisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her