Hamas får skylden for Gaza-bombe

Lyt til artiklen

En eksplosion i et hus i Gaza by, som dræbte fire personer fra den militante gren af oprørsbevægelsen Hamas, var forårsaget af sprængstof, som gik af ved et uheld, sagde repræsentanter for Det Palæstinensiske Selvstyre i dag. Meddelelsen dementerer Hamas' udlægning og beskyldningerne om, at mandagens eksplosion i området Shajaiya skyldtes et israelsk luftangreb. Det israelske militær har nægtet at være involveret. Interne eksplosion »Ifølge vores undersøgelse og øjenvidneberetninger, så var det en intern eksplosion, som skyldtes en brand i et hus på grund af en fejl under fremstillingen af sprængstof«, sagde en talsmand fra det palæstinensiske indenrigsministerium. Hamas stod fast på sin oprindelige version af forløbet og sagde, at en israelsk helikopter affyrede et missil mod et hus, der var beboet af en familie, som var kendt for sine tætte bånd til den islamiske oprørsgruppes militante fløj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her