Over 600 mister livet under panik i Bagdad

Redningsfolk dykker efter ofre og overlevende i Tigris-floden. - Foto: AP
Redningsfolk dykker efter ofre og overlevende i Tigris-floden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Rygter om en selvmordsbombemand udløste panik midt i en større folkemængde i Bagdad og førte til, at mindst 600 personer mistede livet, oplyser politiet. Folkemængden var på vej over en bro, da rygtet om et selvmordsangreb begyndte at løbe, skriver nyhedsbureauet Reuters. Rækværk kollapsede Panikken afstedkom ifølge flere amerikanske medier, at broens rækværk kollapsede. Kollapset førte til, at hundredevis faldt ned i Tigris-floden, mens andre blev suget ned i virvaret på broen og trampet ihjel. Menneskemængden fejrede en shiamuslimsk højtid. Deltagerne - nogle kilder anslår, at en million mennesker er på gaden - var på vej mod en moské i den gamle bydel i det nordlige Bagdad. Den irakiske indenrigsministerium oplyser overfor nyhedsbureauet Reuters, at mindst 640 personer har mistet livet under panikken. Mortérangreb Stemningen i folkemængden var i forvejen nervøs. Optoget blev tidligt i morges ramt af flere mortérgranater, og mange i mængden har givetvis frygtet nye angreb. Mindst syv blev dræbt og 40 såret under mortérangrebet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her