Vrede over langsom evakuering efter Katrina

Et medlem af Louisianas nationalgarde tager sig et hvil ved Superdome i New Orleans, hvor tusinder af nødstedte venter på at blive evakueret. - Foto: AP
Et medlem af Louisianas nationalgarde tager sig et hvil ved Superdome i New Orleans, hvor tusinder af nødstedte venter på at blive evakueret. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»De kan gøre alt muligt for andre lande, men de gør intet for deres eget folk. Militæret bliver sendt ud af landet, men det er umuligt at få dem herned«. 47-årige Daniel Edwards giver ikke meget for myndighedernes indsats efter orkanen Katrina pustede flere byer i de amerikanske sydstater omkuld og oversvømmede New Orleans. Langsom evakuering Myndighederne har forberedt en masseevakuering af katastroferamte, der opholder sig ved det store stadion Superdome i New Orleans. Men evakueringen er forvandlet til kaos. Fortorvene er flere steder fyldt med folk, der ikke har fået mad i dagevis, og som venter på at blive kørt ud af byen. »De har drillet os med de busser i fire dage«, fortæller Daniel Edwards ifølge AP. 52-årige John Murray føler på samme måde: »Det er som om de vil straffe os«. Andre klager over, at de er blevet transporteret med busser, hvorefter de er blevet sat af uden at modtage yderligere hjælp. »Vi står her som de rene dyr. Vi har ingen til at hjælpe«, siger den 68-årige præst Issac Clark. Påsatte brande og skud mod helikoptere Opgaven med at bringe orden i kaos efter Katrina er enorm. Tusindvis af soldater er indsat, flådefartøjer og kamphelikoptere forsøger at hjælpe. Redningsfolk og hjælpere beretter om bevæbnede folk og omfattende plyndringer. Desuden er der påsatte brande flere steder i byen. Endelig har det amerikanske militær indstillet helikopterflyvninger med sårede efter, der er blevet åbnet ild mod helikopterne. »Sandheden er - at en tragedie som denne, der bringer det bedste frem i de fleste folk - finder samtidig det værste frem i andre«, siger Mississippis guvernør Haley Barbour til NBC. Også præsident George W. Bush opfordrer til en hård kurs overfor folk, der plyndrer. »Jeg mener der bør være nul-tolerance overfor folk, der bryder loven under en nødsituation som denne«. Samtidig har han bedt sin far og sin forgænger Bill Clinton om at stille sig i spidsen for en privat nødhjælpsindsamling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her