De danske myndigheder har fået kontakt med to danske statsborgere, der blev fanget i staten Louisiana, da orkanen Katrina drev hærgende ind over USA's kyststater ud Den Mexicanske Golf. »Der har været kontakt med de to danskere. De befinder sig begge i Louisiana og venter på at komme ud. Ingen af dem er fastboende, men må betegnes som rejsende«, siger kontorchef Uffe Wolffhechel fra Udenrigsministeriets Borgerservice. Han tilføjer, at der ikke er oplysninger, der tyder på, at danskere skulle være kommet noget til. »Vi har dog hørt om endnu en dansker på rejse i området. Vi har endnu ikke hørt fra vedkommende, men der arbejdes intenst på sagen«, siger Wolffhechel.
To danskere er i god behold efter Katrina
Lyt til artiklen