Bagdad begravede sine døde i en kugleregn

Tusinder af irakere valfartede torsdag til en af Bagdads broer, der onsdag blev scene for den værste katastrofe, irakerne har oplevet siden krigen. De kom for at vise respekt for de døde - eller for at lede efter tegn på, om deres savnede familiemedlemmer var iblandt de døde. Her kunne man på tv-billeder se dem vandre forbi eller stoppe og se nærmere på hundredvis af efterladte sandaler, som skrækslagne deltagere i en shiamuslimsk procession havde sparket af sig, da de løb for livet. Mindst 965 døde Andre vandrede mellem dødslejerne på Bagdads hospitaler, hvor de løftede de gule og røde tæpper af ligene, mens de holdt tørklæder for næsen for at beskytte sig mod lugten. Atter tusinder af andre deltog i begravelsen af de mange hundrede døde, der allerede er identificeret. Ifølge de irakiske myndigheder blev mindst 965 dræbt, da der gik panik i en menneskemængde under en religiøs højtid i Bagdad. Men myndighederne har advaret om, at det endelige tal kan runde 1.000. Dermed er det den værste katastrofe af sin art i verden i 15 år. Opfordrer til religiøs samling Den har gjort dybt indtryk på irakerne, og i går prøvede både shiamuslimske og sunnimuslimske ledere at opfordre deres trosfæller til at holde sig i ro og ikke lade det blive til indbyrdes strid. Ikke en terrorhandling Den vigtigste organisation for sunnimuslimske præster besluttede natten til torsdag at oprette et nødhjælpscenter for ofrene. Og regeringstalsmanden Laith Kubba afviste et rygte om, at en sunnimuslimsk ekstremist med vilje havde spredt det rygte om en selvmordsbombemand i mængden, der fik panikken til at bryde ud. »Kaos er den virkelige bagmand«, sagde Laith Kubba på et pressemøde. Dermed er regeringen i gang med et hastigt tilbagetog. Kubbas chef, den shiamuslimske ministerpræsident Ibrahim al-Jaafari, havde dagen inden klart sagt, at det var en oprører, der havde spredt det ondsindede rygte. Forsvarsminister Saadun al-Dulaimi, der er sunni, havde derimod afvist det. Spændinger fører til skuddrama Oprørere, sandsynligvis sunnier, havde dog indirekte en finger med i katastrofen. Tre timer tidligere var der blevet sendt morterer og raketter mod den store Kadhimiya-moské, som pilgrimsfærden gik til, og dræbt syv mennesker. Så de anslået 200.000 pilgrimme, der var i området, havde god grund til at frygte et bombeangreb. Irakisk tv beskrev, hvordan mange menige shiamuslimer troede på rygtet om, at ekstreme sunnier havde skabt katastrofen. På selve ulykkesstedet kunne man torsdag se, hvor store spændingerne var, da en demonstration udviklede sig til et skuddrama, der ifølge politiet varede en halv time og sårede tre mennesker. Ifølge politiet deltog omtrent 1.000 personer fra det shiamuslimske kvarter på broens vestside i demonstrationen. Soldater, som ikke havde hørt om demonstrationen, skød varselsskud i luften. Det udløste ikke blot ny panik i mængden, men også skud fra det sunnimuslimske kvarter fra broens østside, som igen fik folk i det shiamuslimske kvarter til at gribe til våben. En talsmand for politiet siger til Associated Press, at begge sider troede, at de var under angreb. Der blev ikke meldt om dødsofre.