Mareridt venter Bush

Flygtninge i New Orleans. - Foto: AP
Flygtninge i New Orleans. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Evakueringen af sportshallen Superdome i New Orleans udviklede sig i går til totalt kaos med skyderier og lejlighedsvise kampe mellem politifolk og flere af de over 50.000 mennesker, der var strømmet til hallen for at vente på busser ud af byen. Samtidig frygter myndighederne for udbrud af epidemier, og tusinder har ikke spist et måltid i over tre døgn. Plyndringer fortsætter rundt omkring i byen. Bush på besøg På baggrund af denne nærmest kaotiske situation bliver yderligere 10.000 nationalgardister fra hele USA i dag fløjet til de katastroferamte områder, der også får besøg af præsident George W. Bush. Præsidenten er under voldsom kritik i de amerikanske medier for - efter en hel måneds ferie - at have reageret på katastrofen med flere dages forsinkelse. »Jeg forstår, at folk gerne havde set, at noget var kommet i gang i går ... jeg forstår nervøsiteten hos folk i området ... men folk skal vide, at hjælpen er på vej«, sagde han i amerikansk tv i går. Fattige føler sig svigtet Imens føler de titusindvis af fattige i New Orleans, som ikke kunne komme ud af byen, sig svigtet. Uden for byens kongrescenter stod tusindvis af udmattede borgere omgivet af lig, der ikke er begravet. »Vi står her som dyr. Vi får ingen hjælp«, sagde den 68-årige præst Isaac Clark, og de lokale medier beretter om tilsvarende scener i andre dele af byen. Desperation Desperationen er også en af forklaringerne på plyndringerne. »Vi hadede at gøre det. Men det var den eneste måde at få mad på«, sagde en indbygger i New Orleans i går til BBC efter plyndring af et Wal Mart-supermarked. Myndighederne satser på, at det meget langsomme fald i vandstanden og nødtørftig reparation af de vigtigste veje vil gøre det muligt at få indbyggerne ud af byen. Men uden el og effektive pumper går oprydning og udbedring af skader meget langsomt, indrømmede borgmesteren i New Orleans i går. Ekspræsidenter samler ind Alene Houston i Texas, der ligger knap 600 km fra New Orleans, er klar til at tage imod 25.000 ofre, sagde Texas' guvernør, og en national indsamling med ekspræsidenterne Bush og Clinton som ledere skal skaffe penge til hjælpearbejdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her